Michael Brabrand
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Michael Brabrand var en dansk te- og porcellænshandler fra København der kom på kant med regeringen i 1793.
Han blev en kort tid meget omtalt herhjemme, da han i 1793 kom var blevet sat under tiltale for flere forseelser, iblandt andet for at have været med til at købe falske vidner i en sag. Han gav da sin forbitrelse luft ved et flyveskrift, som han udgav under titel af Den mishandlede danske Borgers Appellation til det danske Folk (1793).
Dette indeholdt sådanne angreb på øvrigheden, at han blev fængslet, ved hvilken Lejlighed det kom til opløb, som han sigtedes for at have fået sat i stand.
Hans lidenskabelighed bragte ham senere under hans sags behandling til at fremføre "skammelige og ærerørige Angreb paa Dommerne, endog for Retten". Ved kommissionsdom blev han i februar 1797, omtrent 4 år efter sin fængsling, dømt til at bøde sine 3 mark og have sin boslod forbrudt; men denne dom blev det følgende år ændret ved højesteretsdom til, at han skulle have ære og gods forbrudt og miste sin fred. Uagtet der sikkert kun var lidet ved ham, ligesom også ved den i hans sag komplicerede kancelliraad Hans Holm, blev dog den behandling, han havde været genstand for, skarpt kritiseret i samtidige tidsskrifter. Hans sag blev siden brugt som skræmmebillede af fortalerne for en stramning af pressefriheden ved diskussionen der udmundede i trykkefrihedsforordningen af 1799
[redigér] Henvising
|
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Dansk biografisk leksikon 1. udgave (1887–1905). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. |
