Jeff Buckley

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Jeffrey Scott Buckley (17. november 1966 – 29. maj 1997) var en amerikansk sanger/sangskriver, kendt for sin stemme, der strakte sig over mindst tre en halv oktav. Kritikere anså ham for at være sin generations mest lovende kunstner, da han udgav sit første album Grace i 1994. Han druknede i Wolf River, en biflod til Mississippi, inden han nåede at udgive flere albums. Han er stadig en stor inspirationskilde for mange musikere.

Jeff Buckley var søn af den folk og funk-inspirerede singer-songwriter Tim Buckley, der ligesom sønnen var kendt for sin til tider meget eksperimenterende stil og sin markante stemme.

Indholdsfortegnelse 1 Historie 2 Musikken 3 De sidste dage 4 Danmark 5 Diskografi 6 Dokumentarfilm 7 Hyldestsange 8 Jeff Buckley covernumre 9 Eksterne henvisninger

[redigér] Historie

Født I Anaheim, California af Mary Guibert og Tim Buckley. Tim Buckley var en singer-songwriter som udgav en række værdsatte folk og jazz albums sidst i 60’erne og start 70’erne. Jeff Buckley sagde om sin far ”I never knew him – I met him once, when I was 8” (oversat: Jeg har aldrig kendt ham – jeg mødte ham en enkel gang da jeg var 8 år). Tim Buckley døde af en overdosis i 1975.

Jeff Buckley voksede op med musikken omkring sig – hans mor var en klassisk uddannet pianist og cellist og hans stedfar (Scott Moorhead) introducerede Led Zeppelin, Jimi Hendrix, The Who og Pink Floyd for Buckley. Mens Buckley voksede op gik han altid og sang i harmoni med hans mor, og i alder af 6 år fandt hans en akustisk guitar hos hans bedstemor og begyndte straks at spille – i en alder af 12 valgte Buckley at han ville være musiker. Han fik hans første elektriske guitar, en sort Gibson Les Paul, og begyndte at interessere for progressive rock og bands som Rush, Genesis og Yes og jazz guitaristen Al Di Meola.

I 1984 blev Buckley færdig med high school og flyttede til Hollywood for at gå på Musicans Institute. Han bestod et kursus på 1 år i en alder af 18 – Buckley sagde senere ”It was the biggest waste of time” – alligevel var Buckley glad for at studere musikteori og sagde ”I was attracted to really interesting harmonies, stuff that I would hear in Ravel, Ellington, Bartók.” (oversat: jeg var tiltrukket af interessante harmonier, ting du kunne høre i Ravel, Ellington og Bartók). Ben Harper har udtalt “He had some of the most interesting chords and chord progressions of my generation” (oversat: han havde nogen af de mest interessante akkorder og akkordsammensætninger I min generation.)

Buckley brugte efter det, de næste 6 år på at arbejde på et hotel og spille guitar i diverse forskellige bands – og udforskede en lang række forskellige genre og stilarter som jazz, Reggae, roots rock til heavy metal.

[redigér] Musikken

Jeff Buckley flyttede til New York I februar 1990 men fandt få muligheder for at arbejde som musiker. Så Buckley flyttede til Los Angeles i september, da hans far tidligere manager Herb Cohen, tilbød at hjælpe ham med at optage hans første demo. Buckley lavet demoen Babylon Dungeon Sessions – som bestod af 5 sange bla. Eternal Life og Unforgiven (som senere kom til at hedde ”Last Goodbye”). Cohen og Buckley håbede de kunne få opmærksomhed fra musikindustrien, med dette demobånd i hænderne

Buckley fløj tilbage til New York for at gøre hans første offentlige optræde som sanger, til en minde koncert for hans far kaldte “Greetings from Tim Buckley”. Det fandt sted i St. Ann’s Church i Brooklyn den 26. april 1991. Jeff Buckley valgte at vise sin respekt til sin far ved at sige ”is not a springboard, this is something very personal” (oversat: dette er ikke et springbræt, det er noget meget personligt). Han fremførte ”I Never Asked To Be Your Mountain” en sang som Tim Buckley skrev til Jeff og hans mor da Jeff kun var en baby. Arrangøren af koncerten udtalte senere ” He blew the whole place away”. Da Jeff Buckley blev spurgt om denne koncert svarde han “It wasn't my work, it wasn't my life. But it bothered me that I hadn't been to his funeral, that I'd never been able to tell him anything. I used that show to pay my last respects.” (oversat: det var ikke min musik, det var ikke mit liv, men det irriterede mig at jeg ikke var til hans begravelse og jeg aldrig havde mulighed for at fortælle ham noget. Jeg brugte dette show for at vise min sidste respekt) Ironisk nok blev koncerten hans dør ind til musik industrien.

[redigér] De sidste dage

Efter Buckley havde afsluttet sin tourné i 1996 begyndte han at skrive på sit nye album kaldet ”My sweetheart the drunk”. I 1997 flyttede han til Memphis, Tennessee, hvor han begyndte at optage sin demo på hans egen 4-spors båndoptager. Han hyrede et band og gik i studiet igen for at optage sit kommende album.

Den 29. maj 1997 da bandet ankom til Memphis, tog Buckley ud for at svømme i Wolf River Harbor mens han havde alt hans tøj på og støvler og sang med på ”Whole Lotta Love” med Led Zeppelin, som kørte på den medbragte radio. En af Buckley’s roadies, Keith Foti, blev på land og han flyttede radioen og Jeff’s guitar væk fra en bølge som blev skabt da et skib sejlede forbi – og da han kikkede op var Jeff Buckley væk. Selv om en eftersøgning blev sat i gang og forsatte til langt ud på natten, var Jeff væk. Eftersøgningen blev afbrudt dagen efter pga. af dårligt vejr. En uge senere blev hans lig fundet af en turist.

Biografien Dream Brother, skrevet om ham og hans far, fortæller at natten før Jeff Buckleys død, fortalte han til flere venner og familie at han led af bipolar affektiv (Maniodepressiv sindslidelse) og da hans lig blev undersøgt fandt man ingen tegn på at han havde taget ulovlige stoffer før han tog ud for at svømme. Han blev 30 år gammel. Efter Buckley’s død, blev hans samling af demo optagelser samlet til et dobbelt album med titlen Sketches for My Sweetheart the Drunk – som Chris Cornell var med til at sammensætte.

[redigér] Danmark

I Danmark har Jeff Buckley spillet på Montmartre i København i september 1994 og på Roskilde Festival i 1995 - en koncert der ofte snakkes om blandt danske musikere som noget nær en himmelsk oplevelse. Kashmir har også lavet skrevet en tribute til Jeff Buckley – nummeret "Gorgeous" fra deres The Good Life album.

[redigér] Diskografi

• 1993 - Live at Sin-é
• 1994 - Grace
• 1995 - Live from the Bataclan
• 1998 - Sketches for My Sweetheart the Drunk
• 2000 - Mystery White Boy
• 2001 - Live a L'Olympia
• 2002 - The Grace EPs
• 2003 - Live at Sin-é (Legacy Edition)
• 2004 - Grace (Legacy Edition)
• 2007 - So Real: Songs From Jeff Buckley

[redigér] Dokumentarfilm

• Amazing Grace: Jeff Buckley (2004)
• Everybody Here Wants You (2002) – BBC
• Goodbye and Hello (2000) fra Hollandsk TV
• Fall in Light (1999) fra Fransk TV

[redigér] Hyldestsange

[redigér] Jeff Buckley covernumre

[redigér] Eksterne henvisninger

• Officiel hjemmeside
• Dansk hjemmeside