Internetudbyder
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En internetudbyder (eng. Internet Service Provider, ISP) sælger internet adgang til firmaer og private.
Internetudbyderen har typisk et eget netværk med forskellige adgangspunker. For xDSL forbindelser vil det være på den nærmeste telefonscentral, hvor internet trafikken ledes over i en Trunc som er indgangen til udbyderens eget net. Her vil trafikken blive samlet og ledt gennem udbyderens net til hans forbindelse til det egentlige internet. Dette er årsagen til at man på en abonnentsledning ikke altid opnår den lovede hastighed, da de samlede hastigheder ikke matches på den interne forbindelse. Ved modemadgang har internetudbyderen en modempool hvor opkaldet ledes til et frit modem og forbindes til udbyderens net og dermed internettet.
Internetudbyderen tilbyder som oftest en række services som feks. DNS, Usenet, SMTP, Mail og WEB-hosting
[redigér] Internetadgang kan blandt andet leveres via
- Modem - fast forbindelse via PSTN, hastigheder på typisk mellem 1,2 kbit/s til 55,6 kbit/s.
- ISDN - fast forbindelse via PSDN , hastigheder på typisk mellem 64 kbit/s til 128 kbit/s.
- ADSL - overlejret telefonledning, hastigheder på typisk mellem 128 kbit/s til 8 Mbit/s.
- ADSL2/2+ - overlejret telefonledning, hastigheder på typisk mellem 2 Mbit/s til 20 Mbit/s.
- Ethernet - fast ethernet forbindelse, f.eks. via 10,100 el. 1000 Mbit.
- Trådløs forbindelse - (Fixed Wireless Access), fast trådløs forbindelse, hastigheder op til 32 Mbit/s.
- WiMAX - trådløs forbindelse (via 802.16 standarden) - hastigheder op til 70 Mbit/s, primært tilgængeligt i byer (Max. teoretisk afstand fra sender 100 km. i praksis 50 km.).
- Wi-Fi - trådløs forbindelse (via 802.11 standarden) - hastigheder op til 55 Mbit/s, kun tilgængeligt i byer.
- Lysleder/Fiber - fast forbindelse via nedgravet Lysleder. Hastighederne kan dybest set variere mellem 128kbit/s til 100 Mbit/s. Firmaer og erhverv kan typisk få større forbindelser, i stil med 200 Mbit/s.
