Heimskringla

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald

Heimskringla er det oldnordisk navn på en samling af kongesagaer nedskrevet i det 13. århundrede af islænderen Snorri Sturluson (1179–1242).

Indholdsfortegnelse

1 Snorris kongesagaer
2 Omfang
3 Andre kongesagaer
4 Heimskringla omfatter
5 Eksterne henvisninger

[redigér] Snorris kongesagaer

En side fra Heimskringla

Sagaerne starter med Ynglingesagaen og en beskrivelse af verden og dens oprindelse, og den mytologiske svenske (Svear) Ynglinge kongeslægt, efterfulgt af norske herskere og konger fra det 10., 11. og 12. århundrede. Halvdan den sorte, Harald Hårfager i det tidlige 10. århundred op til den sidste i hårfagerslægten, kong Øystein Øysteinsson Møyla, og hans død i Slaget på Re i 1177.

Navnet Heimskringla stammer fra de første ord i værket, Kringla Heimsins, hvilket betyder noget i retning af "verdens omkreds".

[redigér] Omfang

Heimskringla følger Odin og hans følge fra Aasaland i øst og Asgård, Aasalands vigtigste by, til deres residens i Skandinavien. Den fortæller om kongers bedrifter, krigssejre og grundlæggelsen af kongerigerne Norge, Sverige og Danmark, og om vikingtogterne til England. Alt fortalt med en glød og vitalitet og evne til at give et indblik i menneskers liv med indlevende realisme.

Sagaen og Olav den Hellige er den mest omfattende, hvor hans 15 års lange regeringsperiode optager hen ved en tredjedel af hele værket. Sagaen om Harald Hårderåde beskriver Haralds ekspeditioner til østen, hans store bedrifter i Konstantinopel, Syrien og Sicilien, hans evner som skjald og som kriger i England mod kong Harald Godwinson søn af Godwin jarl af Wessex, hvor han i 1066 blev hugget ned i Slaget ved Stamford Bridge, få dage før Godwinson selv blev faldt i Slaget ved Hastings.

[redigér] Andre kongesagaer

Magnus den godes saga: ”Tag hellere min økse.”

Snorri Sturlusons kongesagaer er de meste kendte, men imidlertid ikke de eneste. Islandske Sæmund Frode (frode = den lærde) (1056-1135) skrev et værk om de første norske konger. Dette værk er dog ikke bevaret. Den norske munk, Theodoricus, skrev omtrent halvtreds år efter et værk på latin om Norges historie (Historia de antiquitate regum Norvagiensium) som beretter om de norske konger til og med Sigur Jorsalafar.

Den ældste kongesaga regnes for at være Sverres saga, skrevet af den islandske abbede Karl Jónsson på opfordring af kong Sverre selv. Tilsvarende fik kong Håkon Håkonsson sin egen saga fortalt, opgaven blev givet til Snorris nevø, Sturla Tordsson.

Ágrip af Noregs konunga sögum, det vil sige Uddrag af Norges kongesagaer, ofte bare kaldt bare Ágrip, blev nedskrevet i Norge og er den første nationalhistoriske oversigt som er skrevet på norrønt. Mere farverig og rig på anekdoter er Morkinskinna (Den møre bog) (ca. 1220) som findes på Det Kongelige Bibliotek i København, mens Fagrskinna (Den fagre bog) (ca. 1225) er mere nøjsom.

Snorri Sturlasson benyttede sig af alle de overstående værk, foruden nogle som ikke har overlevet eller ikke kendes længere.

[redigér] Heimskringla omfatter

De uden sidestykke mest omfattende og dramatiske dele af værket er Olav Tryggvassons saga og Olav den helliges saga. Flere af de andre sagaer er korte, og summariske.