Hebron
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hebron (arabisk: الخليل, El-Khalil, Hebræisk: חֶבְרוֹן) er en palæstinensisk by på Vestbredden, beliggende 35 km syd for Jerusalem i en højde af 1000 m over havet. Der bor 450 jødiske bosættere - fra ca. 50 familier - i byen. De hører til blandt de mest radikale højreorienterede jødiske ekstremister. De lever under kraftig militær beskyttelse i en by med 120.000 palæstinensere. Deres tilstedeværelse er en af årsagerne til, at Hebron er blevet et af knudepunkterne for Hamas.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Massakren i Hebron
Briterne besatte Hebron i december 1917. Der boede 750 jøder i Hebron i 1929. I massakren i Hebron i 1929, dræbte arabere 69 jøder, og de resterende flygtede. Der udbrød uroligheder over hele Palæstina. Da tingene var faldet til ro, var 138 jøder blevet dræbt og 399 såret. 116 arabere var dræbt og 232 såret.[1] To år efter flyttede 35 familier tilbage i ruinerne, men efter flere uroligheder besluttede Den britiske regering at flytte alle jøder ud af Hebron "for at forhindre en ny massakre". Hebron forblev en del af det britiske mandatområde indtil 1948.
Da Israel blev oprettet i 1948, overtog Jordan kontrollen med Hebron og resten af Vestbredden. I denne periode var det ikke tilladt israelere at komme på Vestbredden.
[redigér] Jødiske bosættelser efter 1967
I 1967 blev byen ligesom resten af Vestbredden og Gaza besat af Israel, og trods modstand fra den israelske regerings side etablerede en gruppe Gush Emunim tilhængere af rabbiner Moshe Levinger i 1974 en illegal bosættelse i selve Hebrons centrum.
I februar 1994 trængte en israeler, Baruch Goldstein, fra en nærliggende bosættelse ind i moskeen i Hebron med sit automatgevær og dræbte 29 bedende muslimer, før han dræbte sig selv. En aktion der for en stund bremsede den israelsk-palæstinensiske fredsproces. For at hindre gentagelser blev sikkerheden styrket, og Israel måtte acceptere en international observationsstyrke - TIPH - for at den palæstinensiske befolkning i Hebron atter kunne føle sig sikre overfor de ekstremistiske bosættere.
I overensstemmelse med interimsaftalen for Vestbredden fra september 1995, skulle de israelske styrker trækkes ud af de vigtigste byer på Vestbredden (område A) inden valget til det palæstinensiske selvstyre 20. januar 1996. Fra Hebron var tilbagetrækningen dog kun delvis, idet en militærstyrke er blevet tilbage til beskyttelse af de israelske bosættere.
Efter valget af højrefløjskandidaten Netanyahu til premierministerposten i Israel i 1996, blev tilbagetrækningen indstillet i en periode. Netanyahu var imod fred med palæstinenserne. Den 1. januar 1997 åbnede en israelsk soldat på tjeneste i Hebron ild mod en gruppe palæstinensiske forbipasserende og sårede 8. To uger senere nåede Arafat og Netanyahu endelig frem til en løsning (populært kaldet Oslo III), der blev vedtaget i Knesset 16. januar.
Til trods for, israelske tropper er trukket tilbage fra 80% af byen, og at kommunalstyret er overtaget af det palæstinensiske selvstyre, er der fortsat 15.000 palæstinensere i Hebron centrum nær Patriarkernes grav og Haram Al-Ibrahimi moskeen, der lever under direkte israelsk militær kontrol. Ifølge aftalen fra januar 1997 bevares den israelske militære tilstedeværelse for at beskytte de 450 iøvrigt bevæbnede bosættere, der udgør en «jødisk enklave» i byen. De israelske soldater har delvist genåbnet den centrale palæstinensiske handelsgade, Shuhada street, der er en af aftalens mest følsomme emner, fordi den forbinder flere israelske bosættelser.
Arafat gennemførte sit første besøg i Hebron 19. januar 1997, hvor han mødte lederne af Hamas, der bekræftede at de ikke aktivt ville modarbejde aftaler. Hamas nyder stor folkelig støtte i byen som konsekvens af den aggresive israelske tilstedeværelse.
[redigér] Dokumenterede trusler og systematisk nedgøring
Den israelske NGO Breaking The Silence, som hovedsagelig består af tidligere soldater, har dokumenteret de fornedrelser, som israelske soldater har gjort sig skyldige i, mens de bevogtede Hebron bosætterne, medens Mario Vargas Llosa har skrevet om hvordan lokale arabere er underkastet systematisk og voldsom mobning af bosætterne, som stener dem, kaster affald og ekskrementer mod deres huse, invaderer og ødelægger deres hjem, og angriber deres børn, når de vender hjem fra skole - altsammen akkompagneret af absolut indifference fra de israelske soldater, som er vidne til disse overgreb.
Den svenske Dokumentarfilm Velkommen til Hebron viser hvordan voldelige bosættere truer og nedgør den lokale palestinensiske befolkning. I filmen fortæller den samme tidligere ledende officer i Den israelske hær, som også medvirkede i Breaking The Silence, om sine erfaringer som soldat i Hebron.
[redigér] Kultur, Historie og seværdigheder
Byen er berømt for sine vindruer, kalksten, keramikværksteder og glaspusterier. Den gamle bydel i Hebron har mange snævre og snoede gader, huse med flade stentage og gamle basarer.
Hebron kendes fra de jødiske og kristne hellige tekster, hvor den er omtalt flere forskellige steder. En grotte ved Hebron anses traditionelt for Abrahams, Sarahs, Isaks, Rebekkas, Jakobs og Leahs gravkammer. Efter Grædemuren i Jerusalem, er grotten det næsthelligste sted for jøder.
Hebron Universitet og det Palæstinensiske Polytekniske Universitet hører hjemme i Hebron
[redigér] Noter
- ↑ A BRIEF HISTORY OF THE PALESTINE POLICE FORCE - baseret på Edward Horne, Esq. B.E.M,. bog: "A Job Well Done"
 |
Stub Denne artikel om Asiens geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |
 |
