Harald Blåtand

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Harald Blåtand også kaldet Harald den Gode Gormsøn (runesten).

Harald Blåtand var søn af Gorm den Gamle og blev konge i Danmark ved faderens død, formentlig i slutningen af 958. Haralds fødselsår kendes ikke.

Han er bl.a. kendt for den store runesten, som han lod rejse i Jelling.

Inskriptionen lyder (transkriberet til latinske bogstaver):

Haraltr kunukr bath kaurua kubl thausi aft kurm fathur sin auk aft thaurui muthur sina. sa haraltr ias sar uan tanmaurk ala auk nuruiak auk tani karthi kristna. (Lyt til den her: http://www.dr.dk/p1/udmedsproget/tidslinie/ramfiler/Jelling.ram)

På nudansk og med moderne ordstilling kan den gengives som følger:

Harald, konge, bad gøre disse kumbler [minder] efter Gorm sin fader og Thyra sin moder, den Harald som vandt sig al Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.

Harald Blåtand er kendt som manden, der lod sig kristne efter det sagnagtige møde med munken Poppo ved Poppostenen, som efter sigende bar jernbyrd for at overbevise kongen om Kristi magt. Sagnet har næppe noget på sig. Harald kan for så vidt lige så godt have været kristen hele sit voksne liv, det har vi ingen mulighed for at sige noget om, og selve den officielle "kristning" af Danmark skete formentlig helt eller delvis af politiske årsager. Dels fratog den det kristne tysk-romerske kejserrige en god begrundelse for at angribe og søge at undertvinge Danmark, og dels kan Harald meget vel have set, at fremtiden simpelthen lå i at tilslutte sig det kristne, velorganiserede Europa.

Hvad ordene om at han "vandt sig al Danmark og Norge" betyder, er også omstridt. Nogle har tolket det sådan, at Danmark var splittet mellem flere herskere, da Harald kom til magten, men den teori er ved at være helt miskrediteret. Muligvis har Harald skullet nedkæmpe andre tronprætendenter fra tidligere herskeres slægter, eller måske refererer ordene til, at han har tilbageerobret det sydligste Jylland som muligvis kan have været under tysk kontrol i en periode. Vi ved det ikke.

Det er dog ret sikkert, at han i Norge havde magten over Viken omkring Oslo, og måske var han endda anerkendt som hele landets overherre efter Harald Gråfelds død.

Da Harald i 973 fandt ud af, at Otto 1. var død, benyttede han sig af lejligheden til et hurtigt togt ned i Tyskland, men lykken var ikke med ham. Kun et år senere havde tyskerne erobret Hedeby og Dannevirke og besat Sønderjylland. Årbøgerne siger, at tyskerne havde meget modgang, men danskerne udsendte fredsfølere, og da kejseren kom personlig til stede, "vandt han (kejseren) en stor sejr". Dette betyder formentlig blot, at han accepterede danskernes fredstilbud.

Tyskernes modangreb er sikkert grunden til, at man på kort tid byggede de fire cirkelborge, Trelleborgene. Men de kom dog ikke til spille nogen stor rolle i kampen mod tyskerne. De stod kun lige akkurat færdige, da det lykkedes Harald at drive tyskerne ud af landet og endda udvide det danske område fra Ejderen ned til Elben. Måske er dette ophavet til ordene om "al Danmark".

Ifølge Saxo opstod der uvenskab mellem Harald og hans søn Svend, og Svend stod i spidsen for et oprør mod sin far, som førte til, at Harald blev såret i kamp og døde d. 1. november 985, '86 eller '87 (med 986 som det sandsynligste). Den sagnagtige vikingeborg Jomsborg er blevet nævnt som stedet hvor Harald udåndede, men om den overhovedet har eksisteret, er tvivlsomt, og det er heller ikke givet, at der var egentligt fjendskab mellem Harald og Svend. Det eneste, vi ved med nogenlunde sikkerhed, er, at Harald døde i forbindelse med en form for kamp, og at sønnen Svend kom på tronen efter ham. Saxo berømmer kong Harald og sværter Svend Tveskæg til på det groveste; bl.a. oplyser han, at Svend var hedning, hvilket uden tvivl er uhistorisk.

Det er i øvrigt efter Harald Blåtand, at man har opkaldt den nye trådløse Bluetooth-teknologi.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Harald Blåtand

Efterfulgte:	Kongerækken	Efterfulgtes af:
Gorm den Gamle		Svend 1. Tveskæg