Hans Asperger
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hans Asperger (18. februar 1906 i Hausbrunn ved Wien - 21. oktober 1980 i Wien) var en østrigsk børnelæge, som var den første, der beskrev personlighedsvarianten, som siden er blevet opkaldt efter ham: Aspergers syndrom.
Asperger studerede medicin i Wien. Efter at han tog doktorgraden i 1931, arbejdede han som assistent ved børneklinikken ved Universität Wien. Fra 1932 ledede han den medicinpædagogiske afdeling ved klinikken. Han blev professor i pædiatri i 1962.
I 1944 offentliggjorde Asperger den første beskrivelse af Aspergers syndrom. Han kaldte selv udviklingsforstyrrelsen for «autistische Psychopathie». Tilstandens symptomer forekom ham at ligne autisme. Leo Kanners arbejde om autisme kendte Asperger imidlertid ikke. Aspergers første artikel indeholdt beskrivelser af fire børn, Fritz, Harro, Ernst og Hellmuth, som havde det til fælles, at de alle havde mangel på empati, manglende evne til at knytte venskabsbånd, forstyrrelser i øjenkontakt, gestik, mimik og sprogbrug, intensiv beskæftigelse med et interesseområde samt motoriske forstyrrelser. Asperger kaldte børnene «kleine Professoren», eftersom de havde store og detaljerede kundskaber om deres interesseområder.
Som barn udviste Hans Asperger mange træk efter syndromet opkaldt efter ham. Han blev beskrevet som et ensomt barn, der havde svært ved at få venner. Han havde et stort talent i sprog; han var interreseret i den østrigske dramatiske poet Franz Grillparzer, hvis poesi han citerede for sine uinteresserede klassekammerater. Han elskede også at tale om sig selv og omtalte sig selv i 3. person ental.[1]
[redigér] Se også
[redigér] Referencer
- ↑ Lyons V, Fitzgerald M (2007). "Did Hans Asperger (1906–1980) have Asperger Syndrome?". J Autism Dev Disord 37: 2020. DOI:10.1007/s10803-007-0382-4.
