Héloïse
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Heloïses (1101-1162) er kendt for sine breve til Pierre Abélard eller Peter Abelard, som er blandt de bedst kendte vidnesbyrd på tidlig romantisk kærlighed.
Heloïse (alternativt Héloise, Hélose, Heloisa og Helouisa m.m.) var kendt for sit kærlighedsforhold til Abelard, men derudover var hun meget lærd indenfor latin, græsk, og hebraisk, og var kendt for sin intelligens. Vi kender ikke meget til hendes nærmeste familie, bortset fra hentydninger I hendes breve, der indikerer han hun kom fra en familie (formodentlig Garlande) med lavere social status end Abélards, som var adelig.
Vi ved at hun var under sin onkel Fulberts beskyttelse, han var kannik i Paris, og at hun som attenårig blev Pierre Abélards discipel, som på dette tidspunkt var den mest populære lærer og filosof ved universitet i Paris.
I sin selvbiografi (Historia Calamitatum) beskriver Pierre Abélard hvorledes han forfører Heloïse, og senere bliver gift med hende i hemmelighed, hun føder senere en søn (Astrolabius). Men Heloïses rasende beskytter fik Abélard kastreret og sendte Heloïse i kloster i Argenteuil. Med tiden blev Heloïse klostrets priorinde, hun og nonnerne blev dog sendt væk, da andre overtog det. Abélard arrangerede herefter at de kunne indtræde i Oratorium Paracletensis, et abbedi hans selv havde oprettet, Heloïse blev indsat som stedets abbedisse. De fleste af de breve vi kender fra Heloïse og Abélard stammer fra denne periode.
Der er uenighed om hvor deres gravsteder befinder sig i dag, både Oratorium Paracletensis og Père-Lachaise i Paris hævder at besidde deres jordiske rester.
