Guitar
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 |
Eftersyn Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed. |
Guitaren er et knipset strengeinstrument normalt med seks strenge, men fire, syv, otte , ti eller 12 (dobbeltkor) findes også. Den oprindelige form er akustisk, med en krop der danner resonansbund for strengenes vibrationer. Med elektronisk forstærkning har guitaren fundet stort set universal anvendelse og har dermed opnået en dominerende position indenfor de fleste genrer.
Guitaren er anerkendt som et vigtigt instrument i jazz, blues, bluegrass, rock og popmusik, men også kompositionsmusikken har en væsentlig tradition for guitaren som afløser for lutten i populær og dansemusik, senere salonmusik for endeligt at blive introduceret som soloinstrument i begyndelsen af 1900-tallet af Andrés Segovia.
Guitaren består af en krop, en hals og et hoved. Strengene er udspændt imellem krop og hoved over stolen, som er placeret på kroppen, og sadlen, der befinder sig imellem hals og hoved. Med de normale seks strenge kan der frembringes op til seks toner ad gangen, og tonehøjden bestemmes (på en almindelig højrehåndet guitar) ved venstre hånds fingres placering op ad de metalbånd halsen er udstyret med.
De fleste guitarer er fremstillet af forskellige træsorter med strenge af nylon eller stål. Den vigtigste del af den akustiske guitar er dækket, der som regel er fremstillet af gran. De øvrige dele er mere eller mindre dekorative, men f.eks. skal gribebrædtet være slidstærkt, og derfor vælger man ofte palisander. På den elektriske guitar er det tilsvarende kvaliteten af pick-upperne der spiller en afgørende rolle.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Guitarens historie har rødder tilbage til mindst 2.000 år. f.kr.[1] Figurer fra Egypten forestiller kvinder, der spiller guitar ligende instrumenter, som set på billedet til højre.
Betegnelsen "guitar" kommer muligvis fra Spanien eller fra det persiske ord "Gui-Tar" det betyder "Halvcirkel og strenge."[1] Det kan også kan stamme fra det differentierede arabiske ord "Qitara" der var navnet på et instrument, der blev bragt til Spanien i det 10. århundrede[Kilde mangler].
Den første gang guitaren optræder i historie på skrift er i 1500-tallet. [2]
Den elektriske guitar blev opfundet af Adolf Rickenbacker i samarbejde med George Beauchamp og Paul Berth i 1931. Humbucker-pick-uppen blev opfundet af Seth Lover fra Gibson[Kilde mangler].
[redigér] Konstruktion
[redigér] Gribebræt
Mellem stolen der sidder på guitarens krop og sadlen i den anden ende er strengene spændt ud. Gribebrættet kan sættes på guitarkroppen med følgende metoder:
[redigér] Krop
Vigtigheden af guitarkroppens konstruktion afhænger af, om man har med en elektrisk eller akustisk guitar at gøre. Den akustiske guitar behøver det store resonanskammer, fordi det er her lyden bliver underbygget og forstærket. Men på en elektrisk guitar foregår opfangelse af lyden, og eventuel forstærkelse, via pick-up'erne og forstærkeren. Træmaterialet har omend indflydelse på både akustiske og elektrisk lyd, og fælles for begge typer er også at deres sustain afhænger af bl.a. materiale og måden hvorpå gribebrættet er sat fast på kroppen.
[redigér] Notationer
[redigér] Toneomfang & stemning
[redigér] Toner
En tone på en guitar bestemmes ud fra strengens relative længde. Det betyder, at i det du trykker strengen ned i et bånd på guitaren "forkortes" længden og tonen bliver lysere. Strengene er i forvejen spændt op mellem guitarkroppen og op langs gribebrættet. Hvor kraftigt de er stramt op er bestemmende for hvad tone strengen er stemt i. Har du en streng, der er stemt i tonen E, og trykker en finger ned i bånd to, ændres den relative længde af strengen og tonen bliver til F#.
[redigér] Stemning
Guitaren stemmes normalt i tonerne
e, H, G, D, A, E
fra henholdsvis højeste streng til den dybeste.
I praksis tager man udgangspunkt i A-strengen som stemmes efter en stemmegaffel eller fløjte. De øvrige strenge stemmes ud fra denne ved at sammenligne først E-strengen med en finger i 5. bånd osv.
En anden, mere præcis metode, er flageolet-stemning, der har den fordel at begge strenge kan klinge imens der justeres. Flageoletter på E-strengen, 5. bånd og A-strengen 7. bånd skal fx give samme tone.
For begynderen findes også fløjter og elektroniske instrumenter (tunere), der direkte giver de seks toner og endda visuelt kan indikere om en streng skal stemmes op eller ned.
[redigér] Alternative stemninger
Som standard stemmes en guitar i E-H-G-D-A-E, hvilket skal læses fra den højeste/nederste streng og opefter. Men eftersom alle strengene kan stemmes i, i alt, 12 forskellige toner (inkl. #- og b-toner) findes der en lang række. Herunder følger en liste over udbredte alternative måder at stemme sin guitar på.
Der findes naturligvis mange flere, og nogle går også under andre navne.
[redigér] Teknikker
Der findes en del guitarteknikker. Disse bruges til at "krydre" den sang man spiller og når de bruges rigtigt, kan de lyde som meget andet end en guitar. Nogle af de mest almindelige teknikker er:
[redigér] Plekter
Man kan bruge en plekter til at frembringe en klarere og kraftigere lyd, end fingerne. Plektere findes i mange forskellige tykkelser fra typisk ca. 0,5 millimeter til 1 millimeter - men kan også findes med både mindre og større tykkelse. Valg af plekter og tykkelse er en smagssag.
[redigér] Akustisk guitar
Akustiske guitarer består af et stort hulrum (til at skabe resonans). Uden dette hulrum ville der næsten ikke fremkomme nogen lyd ved anslag af en streng. Hele dette område kaldes for guitarens krop. Både det træ den er fremstillet af og formen har indflydelse på hvordan lyden er. Der findes to typer akustisk guitar - klassiske guitarer er kortere, har et bredere gribebræt, og nylon-strenge, hvorimod en western guitar er lidt længere, har et tyndere gribebræt, og benytter strenge af stål eller andet metal. Den lange "arm" guitaren har på kroppen, kaldes for gribebrættet. Ude i enden af gribebrættet er typisk seks "knopper" (stemmeskruer), som man bruger til at stemme strengene.
[redigér] Halvakustisk guitar
En halvakustisk guitar kan ligesom en elektrisk guitar sættes til forstærker, men har også ligesom en akustisk guitar et hulrum til at forstærke lyden men hvis man ikke lige har en forstræker slået til. De halvakustiske guitarer er for det meste noget tungere end de normale elektriske guitarer, men til trods for at de er halvakustiske guitarer giver de ikke nogen dårligere lyd end akustiske eller elektriske guitarer, der er det kvaliteten det kommer an på.
[redigér] Elektrisk guitar
En elektrisk guitar har i modsætning til den akustiske guitar ikke "brug" for det hulrum der frembringer lyden. På en elektrisk guitar sidder der gerne 1-3 pick-up'er, der opfanger vibrationerne for strengene og sender disse ud til en forstærker, der på den måde kan forstærke lyden. Guitarens opbygning er bortset fra det grundlæggende det samme. Ligesom ved den akustiske guitar har det træ, guitaren er bygget af, også en lille indflydelse på lydens kvalitet. Mange vælger også, at forvrænge lyden på en elektrisk guitar ved hjælp af en distortion effekt-pedal, der får lyden til, at "knase"/forvrænge. Dette er meget bredt anvendt i rock og heavy metal.
Der findes et stort antal effekter til elguitarer, f. eks. reverb (rumklang), delay (ekko), phaser (lyden bevæger sig i "cirkler"), chorus (lyden modulerer i et lille interval mellem stemt og ustemt), wau wau (med en pedal styrer man tonen mellem bas og diskant - "opfundet" af Jimi Hendrix), flanger (snurrende rå lyd) m. fl. Effekterne skal naturligvis høres for den fulde forståelse. Brugen af effekter startede i den analoge tidsalder. Med de digitale muligheder er antallet øget betragteligt. Nogle musikere anvender helst analoge effekter med den overbevisning at de digitale "stjæler" sounden.
[redigér] Fabrikanter
Der findes en del guitarfabrikanter, men enkelte skiller sig ud. Nogle af de mere kendte er:
[redigér] Signature Models
Til ære for de største guitarister fremstiller de fleste større fabrikanter såkaldte signature modeller. Disse har som regel et specielt design og/eller nogle specielle specifikationer, ofte efter guitaristens eget ønske. Signature models er udbredte blandt fans, men bruges som regel også af kunstneren selv og nogle gange også af andre kunstnere.
[redigér] Se også
- Fingerpicking
- Flatpicking
- Guitarbygger under Håndværk
- Plekter
- Populære Guitarmodeller:
- Kendte guitarister på klassisk guitar
-
- Segovia
- Julian Bream
- Kendte guitarister på western guitar
-
- Bert Jansch
- John Renbourn
- Kendte guitarister på jazz guitar
-
- Django Reinhardt
- Joe Pass
- Kendte guitarister på el-guitar
-
- Jimi Hendrix
- John Norum
- Kirk Hammett
- Yngwie J. Malmsteen
- Eric Clapton
- B.B King
- Steve Vai
- Joe Satriani
- Kendte shred-guitarister
-
- Yngwie J. Malmsteen
- Michael Angelo Batio
- Buckethead
- Steve Vai
- Guitar Designs:
-
- Explorer
- Firebird (guitar)
- Flying V
- SG
- Stratocaster
- Les Paul
[redigér] Eksterne links
- Guitarsiden - teknik og justering
- Guitarinfo - akkorder, skalaer m.m.
- Guitaren - akkorder, skalaer, tabulatur, noder, undervisning m.m.
- Leonardo Michelin-Salomon guitarbygger
- Guitar.ch - guitar playing theory
- Guitar Chords & Tabs - Chords & Tabulatur m.m.
[redigér] Kilder
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
