Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
- For alternative betydninger, se Ged (flertydig). (artikler, som begynder med Ged)
Geder (Capra aegagrus hircus) tilhører Gedeantiloperne (Caprinae), der er en underfamilie til Bovidae-familien. Geden var et af de første dyr, mennesket lærte at udnytte. Man mener geden blev domesticeret allerede for 8000-9000 år siden. Geden blev brugt som trækdyr, der blev lavet gedeost af mælken, skindet og ulden blev brugt til tøj (det er kun muligt at udnytte ulden fra de langhårede racer), og kødet blev spist. I gamle dage blev også knoglerne brugt til fremstilling af forskellige redskaber. Geden er en firemavedrøvtygger, hvilket vil sige, at den gylper sin føde op igen for at findele den yderligere, hvorefter føden synkes til den næste mave. På den måde sikres en optimal energiudnyttelse af føden. En geds unge benævnes gedekid.