Fulcher af Chartres

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Fulcher af Chartres (c. 1059 i el. nær Chartres i Frankrig, død c. 1127 i Jerusalem), historiker, især kendt for sin beretning om det 1. korstog.

[redigér] Levned

Vi kender ikke mange detaljer i Fulchers liv fra før hans deltagelse i 1. korstog, men han blev sandsynligvis uddannet som præst ved katedralen i Chartres, da han blev udnævnt til kapellan for den senere kong Balduin 1. af Jerusalem i 1097, han er dog ikke nævnt i de bevarede dokumenter fra domkapitlet i Chartres. Fulchers beretning om konciliet i Clermont kunne betyde at han personligt deltog, eller havde et nært bekendskab som gjorde; vi ved at biskop Ivo af Chartres var tilstæde i Clermont.

Fulcher var en del af grev Stefan af Blois og Robert af Normandiets følge, da de rejste mod Konstantinopel, hvor de blev forenet med den øvrige del af hæren i 1097. han fulgte hæren igennem Anatolien indtil erobringen af Antiokia, hvor han fortsatte i Balduins tjeneste. Han fulgte herefter Balduin til Edessa i stedet for at fortsætte mod Jerusalem. Efter erobringen af Jerusalem i 1099 fuldførte Fulcher sammen med Balduin sin pilgrimsløfte og rejste det sidste stykke til Jerusalem.

Da Balduin blev konge af Jerusalem fulgte Fulcher ham dertil. I 1115 var han kannik i Gravkirken i Jerusalem. Han døde sandsynligvis i 1127.

[redigér] Historia Hierosolymitana

Fulcher skrev en af de meste kendte beretninger om det 1. korstog. Selv opholdt Fulcher sig i Edessa, da Jerusalem blev erobret, men rejste senere selv dertil, og boede formodentlig i byen til sin død. Hans værk, Historia Hierosolymitana består af tre bøger. Den første blev skrevet omkring 1101, den anden mellem 1102 og 1118, og den tredje (sandsynligvis uafsluttet) fra 1118 til 1127/8. Værket er en beretning om hvorledes Gud kommer de rettroende pilgrimme til hjælp, og at hver sejr i krigen mod Guds fjender er et resultat af hans Nådegave til de kristne. I prologen til krøniken beskrives korstoget som et pilgrimstogt og en imitatio Christi (efterligning af Kristus).

Krøniken bestod af tre dele. Den første beskrev begivenhederne fra Clermont i 1094 og indtil erobringen af Jerusalem og etableringen af Kongeriget Jerusalem under Godfred af Boullions ledelse. Anden del berettede om Balduin 1.’s bedrifter, og tredje del omhandlede Balduin 2.’s regering indtil 1127, hvor Fulcher formodentligt dør.

Fulchers krønike er en beretning om hvordan pilgrimmene ved hjælp af de ydmygelser og lidelser, som de påtager sig i Guds navn, genskaber den centrale mytiske situation, dvs. ved at imitere Jesus’ død på korset bringer de sig i samme tilstand som ham, og placerer sig derved selv i den samme situation: Frelsen. Om korsfarerne skriver han:

(…) de (…) som på denne måde foragter verdens lyksagligheder, klynger sig til Gud, og efterlader deres forældre, koner og besiddelser, uanset størrelse, som evangeliet foreskriver.

Beretningen i den første bog er således en skildring af et væbnet pilgrimsritual, sådan som det, ifølge Fulcher, blev udført. År for år skildres begivenhederne i krønikeform i de følgende bøger under det samme tema: Sejren over de kristnes fjender er afhængig af den rette og fromme adfærd.

[redigér] Litteratur

• Fulcher of Chartres, A History of the Expedition to Jerusalem, 1095-1127, trans. Francis Rita Ryan, red. Harold S. Fink, 1969.
• Patrologia Latina Database 2 ed., red. F. J. Migne, Chadwyck, Healey.