Ferdinand Meldahl
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ferdinand Meldahl (16. marts 1827 - 3. februar 1908) var en dansk arkitekt. Han blev født i København og var søn af jernstøber Henrich Joachim Meldahl. Han arbejdede i sin fars jernstøberi og blev desuden udlært som murersvend. Han kom på Kunstakademiet, hvor han blev uddannet til arkitekt, og han fik undervejs mange udmærkelser og medaljer for sin indsats. Han var på adskillige studierejser til bl.a. Tyskland, Frankrig, Spanien, Holland, England, Egypten og Syrien.
Da han havde færdiggjort sin uddannelse, blev han medlem af Kunstakademiet i 1857 og spillede en væsentlig rolle for arkitektskolens udvikling. Fra 1863 var han formand for skolerådet, fra 1864 professor i bygningskunst og i perioden 1873-90 direktør for akademiet.
Fra 1860 fungerede han som bygningsinspektør, og fra 1866 og 27 år frem sad han i Borgerrepræsentationen. Desuden havde han utallige hverv som rådgiver, dommer og kommissionsmedlem. Han blev udnævnt til etatsråd (1867), kommandør af Dannebrog (1874) og kammerherre (1892).
Hans arkitektoniske fingeraftryk blev sat mange steder i København og andre steder:
- Blindeinstituttet i København (1858)
- Rådhuset i Fredericia (1859)
- Ombygning af Frijsenborg Slot (ca. 1860)
- Altingshuset i Reykjavik (1865)
- Navigationsskolen i København (1865)
- Ombygning af Charlottenlund Slot i 1881
- Ombygning af Bernstorff Slot
- Fuldførelsen af Marmorkirken i København (1878-94)
- Genopbygningen af Frederiksborg Slot efter branden i 1859
Hertil kommer talrige herregårde, landsbykirker, boligkomplekser og meget andet. Han udførte også et betydeligt faglitterært arbejde og skrev bl.a. artikler om arkitekturforhold, licitationsforehavender, hygiejniske forhold og rejsebeskrivelser.
Set i eftertidens perspektiv er ikke alle Meldahls tanker i højeste kurs. Hans boligbyggerier synes ofte sammenpressede uden megen lys og luft, og hans til tider hårdhændede restaureringer af historiske bygninger ville blive gjort anderledes i dag. Ligeledes er der almindelig tilfredshed med, at hans planer om at nedrive Nyboder ikke blev til noget. På den anden side kæmpede han f.eks. for udlægning af parkområder, og mange af hans bygningsværker har betydelige arkitektoniske kvaliteter.
Som tak for bla. fuldførelsen af Frederiks Kirke (Marmorkirken) tildelte C.F. Tietgen ham i 1894 et gravsted på Lyngby Gamle Kirkegård, hvor han ligger i dag.
