ebooksgratis.com

See also ebooksgratis.com: no banners, no cookies, totally FREE.

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
Erik Thygesen - Wikipedia, den frie encyklopædi

Erik Thygesen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Erik Thygesen (12. september 1941 i Nyborg - 6. april 1999 i København) var en dansk forfatter, journalist og kulturpersonlighed.

Som folkeskoleelev i Ringsted, hvor hans far var ekstraarbejder hos DSB, vandt han i en stilekonkurrence om den amerikanske fotograf Edward Steichens udstilling Family of Man et et-årigt studieophold i Los Angeles, USA.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Journalistik og Drama

Han var med til at redigere Superlove, et tidskrift om beatkulturen, der udkom i en treårig perode fra 1968 til 1970. Sin avisjournalistik udfoldede han især på Information fra 1972 til sin død. Han skrev for nye gruppeteatre som Skifteholdet og Natholdet, men han har også skrevet drama om fx krisen i landbruget til Aalborg Teater (1984). Han skrev manuskripterne til filmene Den forsvundne fuldmægtig (1971) og Barndommens gade (1986) efter sin svigermor, Tove Ditlevsens bog. Udover tillige at skrive novellefilm bidrog Erik Thygesen til filmbranchen som programredaktør på Statens Filmcentral og som en af de bærende kræfter bag filmbladet Levende Billeder.

[redigér] Bøger i 1960'erne

Erik Thygesen udgav i 1964 den første samlede danske præsentation og oversættelse af forfatterne og digterne i den amerikanske beatgeneration: San Francisco Renaissancen. Elleve moderne amerikanske lyrikere. Han har siden da flere gange oversat og introduceret beatgenerations-forfatterne Allen Ginsberg og Lawrence Ferlinghetti.

I 1966 udgav han bogen Er marihuana skadelig? der afliver nogle af myterne som især i 1950'erne var opstået omkring stoffet. Bogen er samtidig en tour-de-force i hashens litteraturhistorie med lange afsnit om hash og marihuana taget fra tidligere, især kunstneres, værker, såsom Mezz Mezzrow, Charles Baudelaire, Théophile Gautier og Fitz-Hugh Ludlow.

[redigér] Lindøreportagen

I en årrække var Thygesen freelance medarbejder ved DR1. Han vakte i 1973 så megen vrede i politiske kredse, at Radiorådet på ikke mindst Erhard Jacobsens initiativ forhindrede en fastansættelse. Den direkte anledning var en fiktiv dokumentarudsendelse, der formede sig som en direkte reportage[1] fra en arbejdsulykkeLindøværftet med dødelig udgang.


[redigér] Teaterforestillinger

  • Så Længe Mit Hjerte Slår - En Nat Med John Mogensen (instruktør Jacob Christensen - en forestilling, der turnerede i 12 år fra 1985.
  • 220 Waits - om Tom Waits.

[redigér] Bøger

  • San Francisco Renaissancen. Elleve moderne amerikanske lyrikere (Risskov: Sirius, 1964)
  • Af ham selv - en gendigtning af dele af John Lennons In his Own Write og A Spaniard in the Works. (1965)
  • Er marihuana skadelig? (Stig Vendelkærs Forlag 1966)
  • Erfaringer fra en arbejdskamp Plattekonflikten på Den kgl. Porcelainsfabrik 1972-73 (red.) [2]
  • Om Køb Og Salg Af Arbejdskraft: Syv Radioudsendelser (1973) ISBN 87-7560-071-4
  • Ytringsfrihed og offentlighed: de hemmelige dokumenter fra Danmarks Radios afskedigelse af Erik Thygesen. (1976) (Sammen med Danmarks Radio og Frands Mortensen). Århus : Modtryk, ISBN 87-87458-62-4
  • Uprofessionelle Billeder: For En Demokratisering Af Medierne (1980) Sammen med Dok-film (Group, Sverige) ISBN 87-87498-79-0
  • Dramatiker!: En Rapport Om Teaterarbejde (1981) (med Kristen Bjørnkær, Kaj Nissen og Chr. Ludvigsen. ISBN 87-7445-100-6
  • Gunnar Ekelöf's Open-Form Poem, A Molna Elegy (1985) ISBN 91-554-1687-X
  • TD, 13 Ansigter (1986) (sammen med Tove Ditlevsen) ISBN 87-7445-265-7
  • Ingen fluer på Frank - en gendigtning af dele af Lennons Skywriting By Word Of Mouth. (1994)
  • Amerikanske noveller - red. Erik Thygesen. Bl.a. Grace Paley, Jamaica Kincaid og Raymond Carver (Klim, 1994)
  • Modus Vivendi: Selected Prose by Gunnar Ekelof and Erik Thygesen (1996) Norwich, England : Norvik Press, ISBN 1-870041-30-5
  • Allen Ginsberg: Amerika jeg har givet dig alt og nu er jeg intet (oversættelse) (1997)
  • Lawrence Ferlinghetti: Iført Apollinaires filthat (oversættelse) (1999)
  • Et navn for mig selv - og andre historier (efterladte noveller) (Tiderne Skifter, 2003)
Biografi Stub
Denne biografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[redigér] Eksterne links

organisation


aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -