Dyrevelfærd
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dyrevelfærd er det synspunkt at dyr, specielt de som er i menneskers varetægt, ikke bør udsættes for unødvendig lidelse, deriblandt når dyr bruges som mad, arbejdsdyr eller til forskning. Dette synspunkt fokuserer oftest på moralen bag menneskers handlinger (eller mangel på samme), i modsætning til dybere politiske eller filosofiske holdninger om dyrs status, som ofte ses fra et dyreretsmæssigt synspunkt. Af denne grund kan dyrevelfærdsorganisationer ofte bruge ordet human i deres navn eller bekendtgørelser om deres synspunkter.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Dyrevelfærdens historie
De første mennesker som systematisk bekymrede sig for dyrs velfærd var muligvis Induskulturen pga. deres religiøse overbevisning om at deres forfædre vendte tilbage i dyreform, og at dyrene derfor bør behandles med samme respekt som mennesker. Denne tro er eksemplificeret i den stadig eksisterende religion Jainisme, og andre varianter af Dharmiske religioner. Andre religioner, specielt dem med rødder i de Abrahamitiske religioner, behandler dyr som deres ejeres ejendom.
[redigér] Velfærd i praksis
Fra begyndelsen i 1822, da den britiske MP Richard Martin fik et lovforslag, som skulle beskytte kvæg, heste og får fra mishandling, vedtaget i Parlamentet (en gerning som gav ham øgenavnet Humanity Dick), har velfærdsvinklen haft centralt fokus på menneskets moral og menneskets opførsel. Martin var blandt grundlæggerne af verdens første dyrevelfærdsorganisation, Society for the Prevention of Cruelty to Animals, eller SPCA, i 1824. I 1840 gav dronning Victoria selskabet sin velsignelse, og det blev RSPCA. Selskabet brugte donationer fra medlemmerne til at ansætte et voksende netværk af inspektører, som skulle identificere mishandlere, finde beviser og indberette dem til myndighederne.
Lignende grupper dukkede op rundt omkring i Europa og senere i Nordamerika. Den første amerikanske gruppe, American Society for the Prevention of Cruelty to Animals, blev startet i staten New York i 1866.
[redigér] Dyrevelfærd af smagsmæssige grunde
Der er et voksende antal nye bevægelser blandt professionelle kokke, som argumenterer for at kød skal komme fra steder, hvor dyret har været behandlet godt. Dette har dog ikke meget at gøre med bekymring for dyret (selvom det er en faktor), men snarere fordi det påstås at få kødet til at smage bedre.
Moderne vestlige forbrugere kan nu vælge mellem masseproduceret kød (specielt svin, hvor kød af høj kvalitet kom fra svin som blev holdt i det fri, mens billigere svin blev holdt i små, individuelle båse) og fjerkræ som er relativt billige, og dyr fra frie omgivelser, som oftest koster tre-fire gange mere.
Kritikere siger, at de som argumenterer for kød af højere kvalitet, gør det fra deres velhavende position, mens de fattigere folk ikke har råd til mad af så høj kvalitet. Omvendt siger andre at den nuværende overflod af billige proteiner er unaturlig, og at den moderne kost består af for meget kød. Det er korrekt at forbruget af mad repræsenterer en mindre del af den gennemsnitlige husholdnings forbrug, set i forhold til tidligere generationer.
[redigér] Velfærdsprincipper
Den britiske regering bestilte i 1965 en undersøgelse af velfærd hos intensivt opdrættede dyr fra professor Roger Brambell, delvist som et svar på bekymringer som blev nævnt i Ruth Harrisons bog Animal Machines fra 1964. På grundlag af professor Brambells rapport oprettede den britiske regering Farm Animal Welfare Advisory Committee i 1967, som blev Farm Animal Welfare Council i 1979. Komiteens første retningslinjer anbefalede at dyr behøver friheden til 'at vende sig, soignere sig, rejse sig, lægge sig ned og strække deres ben'. Disse er senere blevet til de Fem Friheder indenfor dyrevelfærd:
[redigér] De fem friheder
- Frihed fra tørst, sult og fejlernæring.
- Frihed fra ubehag forårsaget af omgivelserne
- Frihed fra smerte, skade og sygdom
- Frihed til at udtrykke artens normale opførsel
- Frihed fra frygt og lidelse
[redigér] Dyrevelfærd kontra dyreret
De fleste fortalere for dyrevelfærd mener, at dyrerets-synspunktet går for langt, og støtter ikke elimineringen af alle former for brug af dyr. De kan mene at mennesker har en moralsk ansvarlighed for ikke at mishandle (pådrage unødvendig lidelse) dyr. Fortalere for dyreret, deriblandt Gary L. Francione og Tom Regan, mener at dyrevelfærds-synspunktet (at tale for at forbedre dyrs forhold, men uden at udelukke brug af dyr via f. eks. veganisme) er ulogisk og etisk uacceptabelt. Nogle dyreretsgrupper, såsom PETA, støtter dog dyrevelfærd på kort sigt for at afhjælpe dyrenes lidelser indtil alle former for brug af dyr er stoppet.
[redigér] Dyrerettigheds-forkæmpernes syn på dyrevelfærd
Den canadiske etiker David Sztybel skelner mellem seks forskellige slags dyrevelfærd-synspunkter fra sit eget perspektiv som dyrerettighedsforkæmper:[1]
- Dyreudnytternes dyrevelfærd: forsikringen fra dyreindustrien om at de behandler dyrene "godt (f. eks. talsmændene for slagterindustrien)
- Den sunde fornufts dyrevelfærd: den gennemsnitlige persons bekymring om at udgå mishandling og at være god mod dyr
- Human dyrevelfærd: en mere principfast modstand mod dyremishandling, som ikke modsætter sig det meste brug af dyr (muligvis bortset fra brug af dyr til pels og sport)
- Dyrebefrielses dyrevelfærd: et synspunkt som forsøger at minimere lidelse, men accepterer nogle former for brug af dyr som en del af "en større sag", såsom brug af dyr i nogle former for medicinsk forskning
- Ny velfærisme ("new welfarism"): et begreb opfundet af Gary Francione som henviser til en tro på at de skridt man tager for at forbedre forholdene for dyr i sidste ende vil føre til afskaffelsen af udnyttelse af dyr
- Dyrevelfærd/dyreret som ikke skelner mellem de to
Sztybel tilføjer i "The Rights of Animal Persons,"[2] (2006) at "dyrevelfærd" er en misledende eufemisme for hvordan vi behandler dyr ved at skade dem for mad, tøj, eksperimenter osv. Ved at bruge en model med "niveauer af skadelig diskriminering", konkluderer Sztybel at hvis det samme skete for mennesker ville det blive betragtet som en slem skæbne, selvom man forsøgte at være "god". Sztybel mener at dyrevelfærd sker under de forhold som dyrerettighederne nævner: når dyrenes velbefindende gøres til den højeste prioritet.
[redigér] Kritik af dyrevelfærd
Engang benægtede mange mennesker at dyr kunne føle noget, og man burde derfor ikke bekymre sig om deres velfærd. Mange Kartesianere havde denne holdning, selvom Cottingham (1978) mener at Descartes selv ikke delte denne holdning.
En yderligere kritik går på at dyrevelfærdsforkæmpere prioriterer nogle dyrearter over andre uden at have rationelle/videnskabelige grunde til det. Nogle kritikere mener f.eks. at forkæmperne favoriserer kæledyr over kommercielle dyr, vilde over husdyr, eller pattedyr over fugle/reptiler/fisk. For eksempel modsætter velfærdsbevægelsen sig ofte dyrlægers fjernelse af kæledyrs-kattes kløer, men kommenterer sjældent afskæringen af tæer fra kommercielle fugle. Kritikerne mener at mange dyrevelfærdsgrupper i virkeligheden opfører sig lige så fordomsfuldt som folk med antropocentriske anti-velfærdssynspunkter.
[redigér] Dyrevelfærdsgrupper
Uddybende artikel: Dyrevelfærdsgrupper.[redigér] Se også
- Dyreret
- Dyreforsøg
- Dyremishandling
- Dyrefabrikker
- Det Dyreetiske Råd
- Dyrenes Beskyttelse
[redigér] Fodnoter
- ↑ Sztybel, David. "Distinguishing Animal Rights from Animal Welfare." In Bekoff, Marc (ed.). The Encyclopedia of Animal Rights and Animal Welfare, Westport, CT: Greenwood Publishing Group, 1998, s. 130-132.
- ↑ Sztybel, David. "The Rights of Animal Persons," Animal Liberation Philosophy and Policy Journal 4 (1) (2006): 1-37.
[redigér] Eksterne henvisninger
- Dyrevelfærdsforeninger
- Diverse
- Open Directory Project - Dyrevelfærdsorganisationer (Engelsk)
- US Library of Congress - Selected Internet Resources Animal Welfare, Companion Animals and Veterinary Science (Engelsk)
- Se oplysninger om de juridiske aspekter angående dyrevelfærd i Bibliotekernes JURAPORT
