Direktorat
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For stillingsbetegnelsen, se direktør.
Direktorat, afledt af latin: director; leder, er en enhed i et ministerium, der varetager bestemte fagspecfikke og administrative opgaver under departementets generelle ledelse. Et direktorat er synonymt med en styrelse.
Direktorater og styrelser er ofte karakteriseret ved at udføre meget specifikke opgaver, der i det daglige ikke nyder stor politisk bevågenhed. Der kan også være tale om opgaver, der ønskes holdt uden for daglig politisk indflydelse, og endelig kan der være tale om statslig kontrol på et bestemt område, f.eks. Konkurrencestyrelsen. Direktoraternes og styrelsernes ansatte er overvejende faglige specialister (f.eks. er der mange læger ansat i Sundhedsstyrelsen) i modsætning til departementernes mange generalistuddannede. Dirketorakterne og styrelserne er underlagt departementets ledelse i form af bekendtgørelser og cirkulærer.
Direktorater og styrelse ledes af en direktør og er normalt opdelt i mindre områder med hver deres områdechef.
Grønland har tidligere anvendt betegnelsen direktorat om ministerierne, men bruger nu betegnelsen departement.
[redigér] Eksempler på direktorater og styrelser
Listen er ikke udtømmende.
- Arbejdsdirektoratet
- Arbejdstilsynet
- Beredskabsstyrelsen
- Biblioteksstyrelsen
- Cirius
- Civilstyrelsen
- Danmarks Meteorologiske Institut
- Direktoratet for Kriminalforsorgen
- Domstolsstyrelsen
- Energistyrelsen
- Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
- Fødevarestyrelsen
- IT- og Telestyrelsen
- Kort- og Matrikelstyrelsen
- Konkurrencestyrelsen
- Kulturarvsstyrelsen
- Lægemiddelstyrelsen
- Patent- og Varemærkestyrelsen
- Sikkerhedsstyrelsen
- Skov- og Naturstyrelsen
- Slots- og Ejendomsstyrelsen
- Statens Luftfartsvæsen
- Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte
- Sundhedsstyrelsen
- Søfartsstyrelsen
- Udlændingeservice
- Vejdirektoratet
