Devon (geologi)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Denne bemærkelseværdige nulevende ferskvandskrebs har 3 øjne og 140 fødder som den også ånder gennem og har navnet Triops longicaudatus og den er en damrokke. Besynderligt nok elsker den gulerødder. Den har slægtninge tilbage i Devon, hvor de af ydre så omtrent ud på samme måde. Embryoerne kan klare 20 år uden vand.

Devon er en geologisk tidsalder som strakte sig fra 416,0 til 359,2 millioner år siden og Devon blev afløst af Karbon. Starten på Devon defineres ved første optræden af graptolitten Monograptus uniformis^[1]

Devon hører inde under den overordnede geologiske tid Palæozoikum.

Devon er opkaldt efter grevskabet Devon i Sydengland.

I Devon dukker de første mider, tusindben, hajer, insekter (sølvkræ-agtige), benfisk og frøer frem.

Man har fundet 9 meter lange panserhajer af arten Dunkleosteus terrelli, som har haft et kraftigt bid på 5.000 newton. Tænderne kunne bide med trykket 150 millioner pascal. ^[2] Biddet var kraftigere end hajers og Dobermannen. Dog havde Tyrannosaurus rex en bidstyrke på 13.000 newton.

Panserhajen Dunkleosteus.

Panserfisken Rolfosteus canningensis.

Fisk fra Devon.

Forstenet trilobit Ductina vietnamica.

[redigér] Kilder/referencer

• Evans, D. et al: The Millennium Atlas of the North Sea, 2003, Millennium Atlas Co., ISBN 1-86239-119-X

1. ↑ Global Boundary Stratotype Sections and Points, 2004 (ICS)
2. ↑ 29 November 2006, BBC News: Ancient 'Jaws' had monster bite Citat: "...The extinct creature, Dunkleosteus terrelli, could bring its jaws together with a remarkable force of 5,000 Newtons..."

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Devon (geologi)