Darwinisme
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Darwinisme er en videnskabelig og filosofisk strømning baseret på Charles Darwins idéer om evolution og naturlig selektion. Diskussionen om Darwinisme handler som regel om evolution ved naturlig selektion, men ofte opfattes Darwinisme som et mere generelt udtryk for evolutionsteori eller andre teorier og idéer ikke direkte forbundet med Darwins tanker, f.eks. inden for sociologi og kosmologi.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] 1800-tallets Darwinismer
I tiden da Darwins værk Arternes Oprindelse blev modtaget blev Darwinisme hurtigt synonymt med en lang række filosofiske og politiske idéer om biologi og samfund. En af de mere fremherskende tilgange til Darwins teori blev opsummeret af Herbert Spencer i den kendte sætning "Survival of the fittest". Hvad vi i dag kalder Socialdarwinisme var på den tid lig med "Darwinisme" - anvendelsen af Darwinske principper som et normativt bud på hvordan samfundet skulle indrettes. Eftersom samfundets funktion indebærer en beskyttelse af svage individer, så overlever de "svage gener" også den naturlige udvælgelse og medfører ifølge socialdarwinismen en degenerering af den menneskelige race. Ud fra dette synspunkt opstår begreber som racehygiejne og eugenik.
[redigér] Neo-darwinisme
I slutningen af 1800-tallet efter Darwins død adskilte de såkaldte neo-darwinister sig fra resten af den brogede samling der stadig gik under navnet "darwinisme", ved at lægge vægt på evolution ad naturlig selektion (inkl. seksuel selektion) og ikke de normative krav som mange andre "darwinister" agiterede for (jf. socialdarwinisme). Neo-darwinismens mest fremtrædende teoretiker var August Weismann. Han hævdede at et individs arvelige egenskaber ikke ændredes gennem livsforløbet, men var bevaret i dets arveanlæg. Den udbredte holdning var dog modsat: Et individs arvelige egenskaber ændredes og fysiske modifikationer gennem livet blev givet videre til senere generationer. Weismann og neo-darwinisterne kom dog til rette i 1930'erne da Darwins teorier blev kædet sammen med nyopdaget viden: Gregor Mendels genetik, mutationer som kilden til genetisk variation og matematiske modeller over genetikken. Denne begivenhed kaldes "Den moderne evolutionære syntese" eller blot "Den nye syntese" (på engelsk: "new synthesis"). Efter dette blev neo-darwinismen teori mere udbredt blandt biologer og udgør i dag den moderne definition på "darwinisme".
[redigér] Den darwinske proces
En evolution, som moderne darwinisme beskriver den, forudsætter følg. skema:
- Variation. En population skal have individer med forskellige egenskaber, og der skal være en mekanisme for at tilføre nye variationer (mutation).
- Reproduktion/Arvelighed. Individerne skal kunne reproducere sig selv og deres egenskaber skal være arvelige. Kombinerede variationer kan opstå ved Seksuel reproduktion (i modsætning til selvreplikation).
- Selektion. Individernes nedarvede egenskaber skal påvirke deres evne til at reproducere sig selv, enten ved overlevelse (økologisk selektion), deres evne til at parre sig (seksuel selektion) eller ved indgribende forædling af arten (kunstig selektion).
Denne proces gentages indtil individet dør eller ikke er i stand til at reproducere sig selv.
