Bondegård

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Bondegård i Norge

En bondegård er en ejendom på landet, hvortil der hører husdyrhold eller jord, som dyrkes. Ordet er sammensat af bonde (den fastboende) og gård (indhegnet område). En typisk gård består af stuehus, stald og lade. De egentlige bondegårde havde tidligere et jordtilliggende på mindst 3 - og højst 11 tønder hartkorn.

Udtrykket Bondegård er det traditionelle ord for det, som landboere nu selv kalder en landejendom. I dag bliver bondegårde ofte blot betegnet som en gård.

Indholdsfortegnelse

1 Størrelser af gårde
- 1.1 Oversigt
- 1.2 Bondestanden
2 Gårdtyper
3 Landbrugets begreber

[redigér] Størrelser af gårde

Traditionelt betragtedes gårde på mindst 3 og højst 11 tønder hartkorn som gårdbrug eller almindelige bondegårde. De store landbrug (fra 12 tønder hartkorn) og de små landbrug (under 3 tønder hartkorn) har andre navne.

[redigér] Oversigt

Husmandssteder: under 15 tønder land og under én tønde hartkorn.
Boelsmandssteder: under 3 tønder hartkorn, men større end de egentlige husmandsteder.
Halvgårde: 3-5 tønder hartkorn (de mindste bondegårde).
Helgårde: 6-11 tønder hartkorn (de største bondegårde).
Proprietærgårde: 12-23 tønder hartkorn.
Godser eller Herregårde: 24 tønder hartkorn eller mere.

[redigér] Bondestanden

Til bondestanden regnedes traditionelt gårdmænd, boelsmænd og husmænd samt andre almuesfolk i landsbyerne. Derimod blev proprietærer og godsejere betegnet som landmænd udenfor bondestanden.