Bohrs atommodel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Bohrs atommodel.

Bohrs atommodel fra 1913, blev formuleret af danskeren Niels Bohr.

I denne model, er atomet arrangeret som en atomkerne med en positiv ladning, omkredset af negative elektroner, på stort set samme måde som solsystemet, men med elektrostatiske tiltrækningskræfter istedet for massetiltrækning. . Det revolutionerende ved Bohrs atommodel var at den beskrev energier i atomerne som kvantiserede.

Hovedpunkter

Elektronerne kredser om kernen i diskrete baner. Dette betyder at ikke en hvilken som helst bane er mulige.
Den klassiske fysiks love gælder ikke hvis elektroner "hopper" fra en bane til en anden
Hvis en elektron hopper fra en bane til en anden, sker det ved absorption eller emission af en energikvant (en foton) med en energi svarende til differencen i energi mellem de to baner
De tilladte baner afhænger af den kvantiserede værdi af impulsmoment(L) som givet ved ligningen: $L = n \hbar = \frac{n h}{2\pi}$

Bohrs atommodel duer dog ikke til beskrivelsen af multielektronsystemer, da den er formuleret mhp. at forklare spektrallinjerne i hydrogen. Denne model tager ikke hensyn til atomer med flere elektroner og kan heller ikke forklare hydrogens spektrallinjer til bunds (f.eks. hydrogens finstruktur). Bohrs atommodel er en del af den gamle kvantemekanik.

Det er således ikke en virkelig model af hvorledes et atom opfører sig, men blot en forsimpling, som fungerer så længe det vi kigger på ikke bliver for komplekst. Modellen er derfor blevet afløst af kvantemekanikken, hvor elektroners baner bliver beskrevet som orbitaler. I fysik bliver Bohrs atommodel dog stadig brugt og lært pga. dens simple fremstilling af atomet som en positiv ladet atomkerne med elektroner i kredsløb i forskellige energiniveauer

Se også den nyere atommodel som modellerer kernen og elektronerne som bølger.