ebooksgratis.com

See also ebooksgratis.com: no banners, no cookies, totally FREE.

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
Blekinge kustbana - Wikipedia, den frie encyklopædi

Blekinge kustbana

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Blekinge kustbana
Øresundstog i Sölvesborg
Info
Type Jernbane
System Sveriges jernbaner
Lokalitet Blekinge län
Endestationer Kristianstad
Karlskrona
Antal stationer 9
Drift
Åbnet 1874 (del), 1890 (hele)
Operatør(er) SJ, DSB
Karakter Regional, international
Rullende materiel Øresundstog
Teknisk
Strækningslængde 130 km
Antal spor Enkelt
Sporvidde 1.435 mm
Elektrificering Ja
Rutekort
KBFr
0 Kristianstad C Skånebanan
HST
23 Bromölla
ABZrf
Godsspor til Nymölla
HST
30 Sölvesborg
HST
53 Mörrum
ABZlg
Godsspor til Mörrums bruk
ABZrd
Godsspor til Stilleryd havn
ABZrf
Godsspor til Aarhus Karlshamn
HST
62 Karlshamn
HST
83 Bräkne-Hoby
HST
100 Ronneby
ABZrg ABZgf
Kust till Kust, Karlskrona havn
HST
128 Bergåsa
KBFe
130 Karlskrona C

Blekinge kustbana er en elektricificeret jernbanestrækning, der løber mellem Kristianstad og Karlskrona i Blekinge län i Sverige. Banen er 130 kilometer lang. Passagertrafikken på banen varetages af Blekingetrafiken.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historie

Jernbanen blev fra begyndelsen anlagt af flere forskellige jernbaneselskaber, som smalsporede baner langs kysten, inden de blev slået sammen under navnet Blekinge kustbanor. I Blekinge satsede man hårdt på banen, og i begyndelsen af 1900-tallet fandtes der restaurantvogne på banen, hvilket var usædvanligt på en smalsporsbanen. Sporvidden var den usædvanlige 1067 mm, den samme som Karlshamn-Vislanda-Bolmens järnväg (KVBJ) og Halmstad-Bolmens järnväg (HBJ). Blekinge kustbanor og disse to baner forbandt Sveriges øst- og vestkyst.

De baner, der blev til Blekinge kustbanor var Sölvesborg-Kristianstads Järnväg (SCJ), Västra Blekinge Järnvägar (WBlJ) og Mellersta Blekinge Järnväg (MBlJ). I 1927 blev Bredåkra-Tingsryds Järnväg (BTJ) opkøbt. Den ældste af disse baner var SCJ, som havde åbnet for trafik i 1874. I 1900-tallets første årtier blev banerne slået sammen gennem opkøb.

Efter SJ overtog banen i 1942, besluttede man at øge sporvidden til normalspor, hvilket blev udført i etaper i 1950'erne, og var færdigt i 1957. En ny station blev bygget i Karlshamn på samme tid. Kust-till-kust-forbindelsen Karlshamn-Halmstad via Bolmen blev afbrudt, da disse baner ikke fik forøget sporvidden, men i stedet blev nedlagt i 1960'erne.

Kustpilentog (Y2), der i 2007 blev afløst af Øresundstog
Kustpilentog (Y2), der i 2007 blev afløst af Øresundstog

[redigér] Nye tog

Efter faldende passagerantal, begyndte SJ at overveje at nedlægge persontrafikken, men det ville de berørte kommuner og landstinget ikke acceptere. Efter massive protester fra de lokale myndigheder og offentligheden, begyndte man at prøvekøre et togsæt af type Y2 (IC3) på banen. Togsættet blev godt modtaget, og derfor satte man i begyndelsen af 1990'erne de populære Y2'ere ind under navnet Kustpilen. Antallet af rejsende øgedes dramatisk og derfor har man siden foretaget betydelige forbedringer langs banen. Blandt andet er sporet blevet skærvefrit og en ny station blev bygget i Bromölla.

[redigér] Ulykken i Nosaby

I efteråret 2004 skete der en jernbaneulykke i Nosaby uden for Kristianstad[1], hvor en lastbil lastet med pellets holdt i overskæringen, da bommene var på vej ned. Lastbilchaufføren sagde, at han ville stige ud for at forsøge at løfte bommen i stedet for at køre igennem bommen med lastbilen. Toget kolliderede med lastbilen, og to jernbaneansatte omkom mens flere kom alvorligt til skade. Omkring halvtreds passagerer kom lettere til skade. Lastbilchaufføren blev senere dømt til 14 måneders fængsel.[2] Hovrätten över Skåne och Blekinge i Malmö stadfæstede tingsrettens dom.[3]

[redigér] Elektricificering

Riksdagen besluttede i 2004 at banen skulle elektricificeres. Virksomheden Peab fik til opgave at elektricifere jernbanen, i samarbejde med Banverket. Arbejdet blev påbegyndt den 13. juni 2005 ved Karlshamns station, hvor det første spadestik blev taget.

Fordi landstinget og länets kommuner indbetalte penge i forskud, kunne arbejdet med elektricificeringen begynde tidligere end regeringen havde forventet, og dermed kunne SJ også trække sig ud af den trafikaftale, som længe havde været en ren tabsforretning for selskabet. Mens arbejdet stod på, indsatte Blekingetrafiken erstatningsbusser, såkaldte togbusser. Selve elektricificeringsarbejdet blev færdigt i slutningen af maj 2007. 17. juni samme år blev banen genindviet, dog i begyndelsen med reduceret togtrafik.

[redigér] Problemer

Elektricificeringen gik ikke helt smertefrit. Flere gange under arbejdet blev kobbertråd stjålet. Siden opstod flere ugers forsinkelse i begyndelsen af 2006 på grund af den lange og snerige vinter. Fordi Peab og Balfour Beatty Rail indsatte ekstra mandskab, lykkedes det at overholde tidsplanen.

[redigér] Øresundstog

Da persontrafikken blev genoptaget den 17. juni 2007, var det med Øresundstog, af typen X31. På visse afgange kan det dog være X32, da DSB nu er begyndt at tillade X32 i øresundstogtrafikken.

[redigér] SJ og mangel på lokomotivførere

Da banen genåbnede for persontrafik den 17. juni 2007, var det igen SJ der skulle varetage trafikken, mindst frem til genforhandling af aftalen i 2008. På grund af mangel på lokomotivførere hos SJ, skete hver anden afgang indtil den 30. september med togbus, herefter blev alle afgange kørt med tog.

[redigér] Store indkøringsproblemer

I sommeren 2007 blev banen ramt af store indkøringsproblemer med alt fra signalfejl til større strømafbrydelser, hvilket medførte at mange tog blev kraftigt forsinkede eller blev aflyst. Banverket undersøger hver enkelt elmast på banen, og opsætter eventuelt "fugleskræmsler", da det primært har været fugle, der var årsag til strømafbrydelserne.

[redigér] DSBFirst

Fra 2009 til 2015 påtænker Blekingetrafiken at lade DSBFirst (formelt Öresundstrafiken AB) køre passagertrafikken på banen[4], det er samme DSB- og FirstGroup-ejede selskab, som vandt udbuddet af Øresundstogtrafikken i Sverige, og hvis søsterselskab, Kystbanen A/S, vandt Kystbanen-udbuddet i Danmark.

[redigér] Stationer langs Blekinge kustbana

Kristianstad C (togene fortsætter på Skånebanan), Bromölla, godsspor til Nymölla, Sölvesborg, Mörrum, Karlshamn, Bräkne-Hoby, Ronneby, møde med Kust till kustbanan og forbindelse til Karlskronas havn, Bergåsa, Karlskrona C.

[redigér] Eksterne henvisniger

[redigér] Referencer

  1. Aftonbladet 10. september 2004: Tågolycka utanför Kristianstad
  2. SvD 9 december 2005 14:38:Lastbilschaufför döms för tågolycka
  3. Kristianstadsbladet: Hovrätten fastställde domen för tågolyckan
  4. Blekingetrafiken: Öresundstrafiken AB kommer att bedriva tågtrafik på Blekinge Kustbana
organisation
Andre sprog


aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -