Banner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Banner er navnet på en gammel dansk adelsslægt. Ligesom den svenske slægt Baner fører de deres herkomst tilbage til Timme Sjællandsfarer, der under Knud den Store’s kampe i England efter sagnet, i et kritisk øjeblik, da bannerføreren var faldet, skal have standset uordenen i hæren ved at fæste en Bøgegren til odden af sit spyd som banner. Navnet blev dog først optaget i slægten i reformationstiden; den første af slægten, der kan påvises, er Erik Nielsen, der var lensmand på Aalborghus og marsk, død 1345. En gren af dennes efterkommere optog senere navnet Høg, medens Hr. Niels Eriksen Banner til Vinstrup og Asdal, 1438 rigsråd, 1447 lensmand på Aalborg, blev stamfader for den egentlige Banner-slægt. Dennes Søn, Anders Nielsen Banner til Vinstrup, Asdal, Kokkedal m. m. (død ca. 1486), indtog som rigsråd en betydelig stilling; men den kendteste mand af slægten var dog dennes sønnesøn, Erik Eriksen Banner der var lensmand på Kalø Slot.

Endnu paa Frederik 3.s tid indtog de to brødre, Gehejmeråderne Erik Banner til Oregaard m. m. (d. 1687) og Niels Banner til Hagenskov (»Frederiksgave«), Frederik 3.s yndling (død 1670), en anset stilling som højtstående embedsmænd i enevoldskongens tjeneste. Med sidstnævntes sønnesøn, kaptajn i søetaten, Niels Banner uddøde slægten i 1713.

Som skjoldmærke førte slægten et af rødt og sølv skrådelt felt, og som hjelmtegn en række bannere.

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.