Kalø Slot

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kalø slot

Kalø slot med dæmningen i forgrunden

Kalø slot set fra borgbanken

Hovedtårnet

Kalø Slot eller resterne af det er beliggende ved Kalø Vig på Djursland, ca. 2 km fra Rønde mellem Århus og Ebeltoft (Bregnet Sogn, Øster Lisbjerg Herred,Randers Amt).

Det er beliggende på en ø forbundet med fastlandet via en dæmning.

Kalø Slot blev oprindeligt grundlagt af kong Erik Menved i ca. 1313 som én af mindst fire borge i Jylland for at styrke kongemagten efter omfattende bondeopstande. Slottet blev senere udvidet af Valdemar Atterdag.

Slottet blev også anvendt som fængsel. Det var her Christian 2. holdt Gustav Vasa som fange i perioden 1518-19, hvor det lykkedes Gustav, der havde ret frie forhold, at flygte til Lübeck. En anden berømt fange var præsten Søren Quist, der i 1625 blev dømt og henrettet for et mord, han ikke havde begået.

Efter enevældens indførelse i 1660 blev slottet ikke længere brugt. I 1661 blev det afhændet af kronen til Ulrik Frederik Gyldenløve, der i 1672 lod det forfaldne slot stort set nedrive, hvilket resulterede i den nutidige ruin. Materialerne fra nedrivningen blev sejlet til København og brugt til Charlottenborg på Kongens Nytorv.

I dag er borgkomplekset et interessant udflugtsmål, hvor bl.a. borgens centrale hovedtårn og voldanlæggene endnu kan beses.

Kalø Gods er på 805 hektar.

Indholdsfortegnelse

1 Kalø Slot i fiktion
2 Ejere af Kalø
- 2.1 Lensmænd på Kalø Slot
3 Se også
4 Eksterne kilder/henvisninger

[redigér] Kalø Slot i fiktion

Justitsmordet på Søren Quist var inspirationen til Steen Steensen Blichers novelle Præsten i Vejlbye fra 1829.
Carit Etlar (pseudonym for Carl Brosbøll) skrev i 1877 sin historiske roman Fangen på Kalø om Gustav Vasas fangenskab på slottet.

[redigér] Ejere af Kalø

(1314-1661) Kronen
(1661-1670) Ulrik Frederik Gyldenløve
(1670-1690) Kronen
(1690-1703) Conrad greve Reventlow
(1703-1739) Benedicte Margrethe Brockdorff gift Reventlow
(1739-1750) Conrad Ditlev greve Reventlow
(1750-1759) Christian greve Reventlow
(1759-1774) Juliane Frederikke Christine Christiansdatter komtesse Reventlow gift Hardenberg
(1774-1788) Carl August greve Hardenberg
(1788-1793) Juliane Frederikke Christine Christiansdatter komtesse Reventlow gift Hardenberg
(1793-1800) Christian Heinrich August greve Hardenberg-Reventlow
(1800-1803) Erik Christian Müller / Morten Friderich Leemeyer
(1803-1819) Morten Friderich Leemeyer
(1819-1825) Enke Fru Mette Brendstrup gift Leemeyer
(1825-1827) Martin Johan Jenisch
(1827-1857) Martin Johan Jenisch
(1857-1869) Alfred Rücker-Jenisch
(1869-1881) Enke Fru Fanny Henriette Roeks gift Rücker-Jenisch
(1881-1924) Martin Johan Rücker-Jenisch
(1924-1933) Martin Johan Rücker-Jenischs dødsbo
(1933-1943) Wilhelm Rücker-Jenisch
(1943-1945) Johan Christian Rücker-Jenisch
(1945-) Staten