Atomkraftværk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Et fransk kernekraftværk med køletårne, hvorfra der stiger vanddamp op

Et kernekraftværk (i daglig tale også atomkraftværk) er et termisk kraftværk der producerer elektricitet ved hjælp af kernekraft.

[redigér] Opbygning og virkemåde

Atomkraft kan bygge på fission eller fusion. Konstruktion og drift af fissionsreaktorer har fundet sted i en menneskealder, medens udnyttelse af fusionsreaktorer endnu befinder sig på prøvestadiet. Ved Atomkraft forstås derfor indtil videre i overvejende grad fissionskraft.

Kernereaktoren er den centrale komponent i et kernekraftværk. I reaktoren forløber de energiudviklinede kernereaktioner. Energien frigives i form af varme og ioniserende stråling. Sidstnævnte nødvendiggør forskellige former for afskærmning. Varmen benyttes til at fordampe vand. Vanddampen ledes under højt tryk gennem turbiner, som genererer elektrisk energi. Efter passage af turbinen fortættes vanddampen på ny. Til dette formål benyttes kølevand, som f.eks. kan hentes i en flod.

Det udtjente brændsel udgør et besværligt problem. Kerneaffaldet kan genanvendes efter en tur igennem oparbejdningsanlæg, udnyttes i forbindelse med produktion af kernevåben eller deponeres. Der udvises ekstremt stor forsigtighed ved håndteringen af kerneaffaldet, da det dels er stærkt radioaktivt, dels ikke må falde i de forkerte hænder.

[redigér] Betydning og udbredelse

Kernekraftværker er verden over omstridte på grund af de katastrofale følger et reaktorhavari kan have. Et af de bedst kendte eksempler er ulykken i Tjernobyl i 1986. Det radioaktive udslip kunne spores i hele Nordøstueropa, adskillige byer måtte evakueres, og tyve år efter (2006) uheldet er et stort område i Ukraine stadig ubeboeligt.

I Danmark har Folketinget besluttet at der ikke skal opføres kernekraftværker, men indtil for nylig fandtes kernereaktorer til videnskabelig brug på Forskningscenter Risø.

Den danske kernekraftmodstand har spillet en rolle for beslutningen om at lukke det svenske kernekraftværk Barsebäck på Øresundskysten over for København. Sverige satser dog stadig på kernekraft. Der er således ingen planer om at afvikle anlægget i Ringhals, som i 2006 tegner sig for cirka en femtedel af Sveriges produktion af elektricitet.

Tyskland og England disponerer over talrige kernekraftværker, men kapaciteten udbygges p.t. ikke, men England planlægger det. I andre lande er kernekraft på vej frem. Det gælder f.eks. Finland, der er ved at opføre verdens største fissionsreaktor i Olkiluoto, og Frankrig. Iran har ligeledes iværksat et program til udvikling af atomkraft, hvilket dog har udløst voldsomme protester fra en række vestlige lande, ligesom landene ved den Persiske Gulf har udtrykt store betænkeligheder^[1], idet Iran mistænkes for at ville udvikle atomvåben på grundlag af landets atomprogram.