Arterie
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Åre.
[redigér] Generelt om arterier
Arterie (Latin: arteria, pl. arteriae, betød oprindeigt "luftholdig" jvf. græske aer og engelske air, da man i sin tid troede at åresystemet indeholdt luft). Kaldes på dansk pulsåre og er en blodåre, der fører iltet blod fra hjertet til andre organer i kroppen, i modsætning til en vene, der fører iltfattigt, men kuldioxid-rigt blod tilbage til hjertet.
Enkelte arterier fører afiltet blod med sig, for eksempel lungearterien (truncus pulmonalis og aa. pulmonales) og enkelte vener fører iltet blod med sig, for eksempel navlevenen (v. umbilicalis).
Arterioler er de mindste arterier. De fører det iltede blod det sidste stykke ud til kapillærene. De kaldes også muskulære arterier, da de er omgivet af glat muskulatur, der kan regulere diameteren. Det er her et stort fald i trykket i forhold til arterierne ses.
[redigér] Arteriernes opbygning
Arterierne er elastiske kar. Dette er en nødvendighed, da det arterielle blod fra hjertet ikke flyder i en jævn strøm, men kommer i stød, der skyldes hjerteaktionen. Karrene skal derfor kunne tilpasse sig denne midlertidige øgede blodvolumen.
Elasticiteten bruges også, når blodtrykket skal reguleres. I karvæggene ligger muskler, der kan udvide og sammentrække karrene hvorved deres indre diameter (lumen) ændres. Da blodets volumen ikke ændres, resulterer karrenes aktivitet i ændringer i trykket.
Forestiller man sig et tværsnit af en arterie (fx aorta) vil man finde tre lag, der tilsammen udgør karvæggen. Det drejer sig indefra og ud om tunica intima, media et adventitia, altså inderste, midterste og yderste hinde eller hylster.
- Tunica intima er laget, der er i kontakt med blodet, så det består af endotelceller, som groft sagt bare er en beskyttende beklædning.
- Tunica media er laget, der indeholder det førnævnte elastiske væv og den glatte muskulatur, der justerer blodtrykket.
- Tunica adventitia er et lag bindevæv, der holder sammen på det hele. Det er også her blodkarrets egen blodforsyning indtræder fra udefrakommende små arterier, ligesom den glatte muskulaturs nerver også træder ind i karret her.
