ebooksgratis.com

See also ebooksgratis.com: no banners, no cookies, totally FREE.

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
Anpartsselskab - Wikipedia, den frie encyklopædi

Anpartsselskab

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Et anpartsselskab eller forkortet ApS, er en selskabsform, som medfører at ejerne, kaldet anpartshavere, kun hæfter med indskudsbeløbet i modsætning til et interessentskab eller enkeltmandsvirksomhed, hvor ejerne hæfter med hele deres formue. Andre forskelle er blandt andet, at regnskabet skal revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor, med mindre at selskabet opfylder betingelserne for fravalg af revision der fremgår af nedenstående under punktet fravalg af revison. Anpartsselskabet reguleres af anpartsselskabsloven (formelt lov om anpartsselskaber) og selskabets vedtægter. Anpartsselskabsloven regulerer i langt mindre grad end aktieselskabsloven og giver dermed anpartshaverne stor frihed til at indrette sig, som de finder det passende.

Anpartsselskaber har ofte lille ejerkreds og bruges ofte som opstartsvirksomheder eller holdingselskaber.

Anpartsselskaber kan kendes ved at deres navn skal indeholde ordet "anpartsselskab eller forkortelsen "ApS" (jf. lov om anpartsselskaber §2 stk. 1).

Indholdsfortegnelse

[redigér] Kapitalkrav

Ved selskabets stiftelse udstedes anparter og der er krav om, at den nominelle registrerede anpartshaverkapital er mindst 125.000 kr. Den nominelle registrerede kapital må herefter aldrig komme under 125.000 kr., medmindre den samtidig forhøjes til mindst 125.000 kr. Anpartskapitalen opstår enten ved kontant indskud eller ved indskud af andre værdier end kontanter (apportindskud).

Ved tab af 40% af kapitalen skal bestyrelsen/direktionen inden 6 måneder redegøre for selskabets økonomiske stilling over for anpartshaverne. Ledelsesorganet skal endvidere stille forslag, der fører til fuld retablering af anpartskapitalen, eller stille forslag til beslutning om opløsning af selskabet.

[redigér] Ledelse

Et anpartsselskab ledes af en direktion eller en bestyrelse eller en direktion og en bestyrelse. Har selskabet i de sidste tre år beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har selskabets medarbejdere ret til at vælge bestyrelsesmedlemmer og selskabet har derfor pligt til at etablere en bestyrelse, hvis den kun havde en direktion.

[redigér] Revision

Et anpartsselskab der ikke opfylder betingelserne for fravalg af revision skal revideres af en registreret revisor, eller statsautoriseret revisor. Et anpartsselskab der ønsker at fravælge revision skal opfylde disse betingelser: Virksomheden kan fravælge revision af årsrapporten, hvis den er en mindre virksomhed og ikke er omfattet af lovens undtagelser – dvs. f.eks. er et holdingselskab.

Typisk vil det være mindre anpartsselskaber og aktieselskaber, som vil kunne fravælge revision. Desuden vil små interessentskaber og kommanditselskaber, hvor alle interessenter henholdsvis kommanditister er kapitalselskaber, være omfattet.

Størrelseskrav til hvornår en virksomhed kan fravælge revision Virksomheder kan fravælge revision, hvis de to år i træk ikke overskrider 2 af følgende størrelser – dvs. er en mindre virksomhed:

en balancesum på 1,5 mio. kr. en nettoomsætning på 3 mio. kr. og et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regnskabsåret En nystiftet virksomhed vil dog kunne fravælge revision, hvis den ikke overskrider to af de tre nævnte størrelser i det første regnskabsår.

Uanset størrelse kan disse virksomheder ikke fravælge revision

Erhvervsdrivende fonde kan ikke fravælge revision. Modervirksomheder kan ikke fravælge revision. En virksomhed kan ikke undlade revision, hvis den besidder kapitalandele i andre virksomheder (holdingselskaber) og udøver betydelig indflydelse over en eller flere af disse virksomheders driftsmæssige eller finansielle ledelse. En virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis den besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne i en anden virksomhed.

[redigér] Generalforsamlingen

Selskabets anpartshavere gør deres indflydelse gældende på generalforsamlinger, hvor der skelnes mellem ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger.


[redigér] Lignende selskabstyper i andre lande

  • England Limited company kendes som Ltd.
  • Schweiz Gesellschaft mit beschränkter Haftung kendes som GmbH
  • Tyskland Gesellschaft mit beschränkter Haftung kendes som GmbH
  • USA Limited liability company
  • Østrig Gesellschaft mit beschränkter Haftung kendes som GmbH

[redigér] Se også

Firma Stub
Denne artikel om et firma eller en virksomhed er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.


Danske forhold
Denne artikel omhandler alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
organisation


aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -