ebooksgratis.com

See also ebooksgratis.com: no banners, no cookies, totally FREE.

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
Annapurna (bjerg) - Wikipedia, den frie encyklopædi

Annapurna (bjerg)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias retningslinjer

Annapurna (Sanskrit, Nepalsk, Nepal Bhasa: अन्नपूर्ण) er en serie af bjergtoppe i Himalaya.

Annapurna-massivet er 55 km langt og det højeste punkt, Annapurna I, er 8091 meter højt og er verdens 10. højeste bjerg og et af de 14 højeste bjerge på jorden "Otte-tusinder".

Annapurna ligger øst for den store kløft der skærer igennem Himalaya ved Kali Gandaki floden, som separerer den fra Dhaulagiri-massivet (Dhaulagiri I ligger 34 km vest for Annapurna I).

Annapurna er Sanskrit og betyder "høstens gudinde". Annapurna er et andet navn for Hindu gudinden Parvati og er gudinde for fertilitet og landbrug, samt en avatar af Durga.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Geografi

Annapurna-massivet inkluderer seks bjergtoppe over 7200 meter:

Annapurna I 8091 m Verdens 10. højeste bjerg 28.595° N 83.819° E
Annapurna II 7937 m Verdens 16. højeste bjerg 28.539° N 84.137° E
Annapurna III 7555 m Verdens 42. højeste bjerg 28.585° N 84.000° E
Annapurna IV 7525 m (ikke et separat bjerg) 28.539° N 84.087° E
Gangapurna 7455 m Verdens 59. højeste bjerg 28.606° N 83.965° E
Annapurna South 7,219 m Verdens 101. højeste bjerg 28.518° N 83.806° E

[redigér] Bjerg bestignings ekspeditioner

[redigér] Annapurna I

Annapurna I var det første 8000-meter bjerg der blev succesfuldt bestiget. Maurice Herzog og Louis Lachenal fra en fransk expedition (som også inkluderede Lionel Terray, Gaston Rébuffat, Marcel Ichac, Jean Couzy, Marcel Schatz, Jacques Oudot, Francis de Noyelle) nåede toppen den 3. juni 1950. ("Victoire sur l'Annapurna" af Marcel Ichac er en dokumentar om bjerg bestigningen).

Annapurna I var verdens højeste besteget bjergtop i tre år indtil Mount Everest (8848m) blev succesfuldt besteget for første gang i 1953 (Højere punkter - mindst 8500 meter - blev dog nået på Mount Everest i 1920erne).

Sydsiden af Annapurna I blev først besteget i 1970 af Don Whillans og Dougal Haston, medlemmer af en Britisk ekspedition ledt af Chris Bonington og som også inkluderede alpinisten Ian Clough, som blev dræbt af faldende is under nedstigningen.

Otte år senere kom den første amerikanske ekspedition - The American Women's Annapurna Expedition - ledt af Arlene Blum. Der var kun kvinder på ekspeditions holdet. To af medlemmerne Alison Chadwick-Onyszkiewicz og Vera Watson døde efter et fald mellem Camp 4 og Camp 5. De resterende 11 medlemmer af ekspeditionen var de første amerikanske og kvinder der besteg Annapurna I.

Den 3. februar 1987 blev polske bjergbestigere Jerzy Kukuczka og Artur Hajzer de første der besteg Annapurna I om vinteren - den tid på året hvor der er størst risici for laviner.

Annapurna bjergtoppene er blandt verden's mest farlige at bestige med en dødsprocent på 40 procent. Indtil 2005 har kun 103 personer Annapurna I imens 56 døde da de prøvede at nå toppen.[1]

[redigér] De andre bjergtoppe

Annapurna II blev besteget i 1960 af en britisk/indisk/nepalesisk ekspeditions hold ledt af Jimmy Roberts. Annapurna III blev først besteget i 1961 af en indisk ekspedition ledt af Mohan Kohli. Annapurna IV blev besteget i 1955 af et tysk hold ledt af Heinz Steinmetz. Gangapurna blev også først besteget af et tysk hold, denne gang ledt af Günther Hauser i 1956. Annapurna South - også kendt som Annapurna Dakshin eller Moditse - blev først besteget af en japansk ekspedition i 1964.

[redigér] Trekking

En trekking rute går hele vejen rundt om Annapurna-massivet som starter i ca. 700 meters højde med højeste punkt i 5416 meters højde.

organisation


aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -