Androkles

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Androkles er en mytisk person, som måske har rødder i virkeligheden. Historer omtaler ham som slave i Romerriget i det 1. århudrede e.k., omtrent samtidig med Tiberius, men muligvis under Caligulas regime.

[redigér] Den klassiske historie

Den tidligste, kendte version (fortalt af Aulus Gellius) navngiver ham, på Latin, som Androclus, en slave der flygtede fra en tidligere romersk konsul som administrerede en del af Afrika. Androkles søger under flugten ly i en grotte, som viser sig at være en syg løves hule. Han fjerner en stor torn fra dyrets pote, trykker pus ud af såret, og forbinder det. Løven bliver såkedes rask og tam overfor ham, og opfører sig som en tam hund - den logrer med halen og bringer vildt hjem som den deler med slaven. Efter flere år får slaven til sidst trang til at vende tilbage til civilisationen, hvor han bliver kastet i fængsel som flygtet slave, og dømt til at blive ædt af vilde dyr i Circus Maximus i Rom. En unavngiven kejser er til stede, da det mest imponerende af disse dyr viser sig at være den samme løve, som igen viser sin hunde-agtige venlighed mod slaven. Kejseren benåder slaven på stedet, i anerkendelse af dette bevis på venskabets magt, og han overlades løven som sin ejendom; det beskrives at de ses gående sammen i byens gader.