Ambulancebehandler
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Alle ambulancer i Danmark skal være bemandet med mindst een ambulancebehandler.
Behandler er overbygningen på ambulanceassistent.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Uddannelse
Man skal have fungeret som assistent i mindst 18 måneder for at starte på behandlerkurset.
Uddannelsen forløber over ca. 5 uger.
- 3 ugers teori med yderligere undervisning i anatomi og fysiologi, hygiejne, symptomlære, sygdomslære, herunder smitsomme sygdomme, observationsteknik, farmakologi og håndtering af medicin, patienthåndtering, transmission af 12-aflednings-EKG til sygehus, overvågning og defibrillering, samt informationsteknologi i telemedicin. Kurset indeholder endvidere PHTLS certificering, der er en international (amerikansk) standard for behandling af svært tilskadekomne.
- 1 uges hospitalspraktik på skadestue, fødegang og anæstesiologisk afdeling.
- 1 uges ambulancepraktik
Efter 36 måneders virke som behandler, kan man videreuddannes til paramediciner.
[redigér] Kompetencer
Ambulancebehandleren skal i følge Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. være i stand til:
- Basal bedømmelse af patientens tilstand.
- Skånsom optagning af tilskadekomne med særligt udstyr.
- Etablering og opretholdelse af frie luftveje.
- Genoplivning ved kunstig opretholdelse af vejrtrækning med tilskud af ilt samt udvendig hjertemassage.
- EKG-overvågning og genoplivning ved brug af defibrillator.
- Blødningsstandsning og antishockbehandling.
- Brudbehandling således at hele kroppen, eller dele af kroppen, herunder halshvirvelsøjlen kan understøttes.
- Akut behandling af afrevne legemsdele.
- Akut behandling af brandsårsskader, ætsningsskader, kuldeskader mv.
- Fødselshjælp og pleje af nyfødte.
- Medicinsk smertelindring, f.eks. ved inhalation af ilt og lattergas.
- Lindring af hjertekrampesmerter, f.eks. med nitroglycerin administreret i mundhulen.
- Afbødning af astmaanfald ved inhalation af bronkieudvidende stoffer.
- Afbødning af kramper ved administration af krampestillende medicin (benzodiazepin) i endetarmen.
- Indledende behandling ved tegn på blodprop i hjertet med acetylsalicylsyre.
- Afbødning af insulinchok med glukagon som intramuskulær injektion.
- Afbødning af allergiske reaktioner med adrenalin som intramuskulær injektion.
- Afbødning af følger efter indtagelse af overdosis af morfinlignende stoffer med naloxon som intramuskulær injektion.
- Anlæggelse og gennemskylning af intravenøs adgang.
- Opstart af intravenøs væskebehandling af svært tilskadekomne samt patienter med alvorlig kredsløbssvigt som følge af hypovolæmi.
[redigér] Ansvar og pligter
De ovennævnte behandlinger må kun gives på lægelig delegation/ordination.
Ambulancetjenester i Danmark skal have en ansvarlig læge (korpslæge) tilknyttet, da det kun er læger der kan ordinere medicin i Danmark. Korpslægen udstikker retningslinjer, indikationer og kontraindikationer, for hvordan og hvornår der må behandles på ambulancen.
Ambulancebehandlere er underlagt patientklagenævnet og der kan derigennem klages over evt. behandling man har modtaget.
[redigér] Eksterne henvisninger / kilder
- Bekendtgørelse om planlægning af den præhospitale indsats og uddannelse af ambulancepersonale m.v.
- Patientklagenævnet
