Nakskov

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Nakskov

Nakskovs beliggenhed

Nakskov er Lollands største by og købstad, med 14.013 indbyggere (2008) ^[1] beliggende i bunden af Nakskov Fjord på vestkysten af øen i Lolland Kommune, Region Sjælland. Den var tidligere en betydelig skibsværftsby i Danmark.

Indholdsfortegnelse

1 Byens historie
2 Svenskernes belejring maj-juli 1659
3 Krogsbølle kirke og by
4 Kendte personer fra Nakskov
5 Eksterne kilder/henvisninger

[redigér] Byens historie

Stedet hvor Nakskov nu er har været beboet i flere tusinde år viser fund fra området. Navnet Nakskov stammer fra den tid hvor hele området 'Nakken' (dér hvor Nakskov centrum i dag ligger) var dækket af skov, altså skoven på 'Nakken' eller Nakkeskoven. Byen fik af datidens konge lov til at rydde skoven til bebyggelse og omkring 1100 bygges en romansk kirke dér hvor Skt. Nicholai ligger i dag, der er stadig rester af den gamle kirke oppe under kirkens hvælvinger. Nakskov opnår købstadsrettigheder i 1266.

1.-2. maj 1931 blev Nakskov byen, hvor man i danmarkshistorien har været tættest på en revolution, kendt som Nakskovaffæren. Arbejdsløse viste deres utilfredshed og havde organiseret sig og stillede konkrete krav til de lokale myndigheder. I en demonstration arrangeret af DKP demonstrerede arbejdsløse og kommunister foran Nakskov Politigård. Det kom til sammenstød med politiet, og enheder fra andre politikredse og hæren blev af den grund medinddraget (for yderligere info, se links). I Nakskov lå også Nakskov Skibsværft, hvor DSB fra 1965-1987 lod mange af sine færger bygge, bl.a. M/F Asa Thor(1965), M/F Dronning Margrethe II(1973), M/F Prins Henrik(1974), M/F Prins Joachim(1980), M/F Kronprins Frederik(1981), M/F Peder Paars(1985), og M/F Niels Klim(1986)

Nakskovs byvåben

Som trafikalt omdrejningspunkt for det rige landbrug på Vestlolland var Nakskov i kraft af sin havn en fremgangsrig by med en mangefacetteret erhvervsstruktur, indtil udviklingen af landtrafikken fremkaldte en mere specialiseret arbejdsdeling mellem landets dele. Jernbaneforbindelse til Nykøbing Falster og Maribo blev skabt i 1875^[2] og fra Falster til Sjælland og dermed København over Storstrømsbroen i 1937 ^[3].

[redigér] Svenskernes belejring maj-juli 1659

Mange hånede nakskovborgerne da de i 1658 uden kamp, overgav byen til svenskerne, det år drog de dog hurtigt videre imod København. Men svensken kom imidlertid tilbage året efter.
Carl Gustav havde besvær med København og ville nu kaste sig over hovedstadens kornkammer 'smålandende' som kan kaldte Lolland-Falster. Kongen gjorde landgang ved Guldborg og drog derefter påny imod Nakskov.
Denne gang var nakskovborgerne dog ikke til sins at opgive sin by uden kamp, så Oberst Kørber som stod for forsvaret af Nakskov afslog svenskerne, da de forsøgte at overtale borgerne til endnu engang at lade byen gå uden sværslag. Så derfor begyndte kongens tropper at stille op til kamp udenfor fæstningen.
Svenskerne startede med et artilleri angreb som dog ikke gjorde nævneværdig skade på byen, de fleste kugle ramte enten lige uden for volden eller i havnen. En faldt dog ned i Sankt Nikolaj kirke og dér ligger den stadig. Da artilleri ilden ikke virkede forsøgte svenskerne anført af Wrangel, som iøvrigt var en fremtrædende feltherrer på det tidspunkt, at storme Nakskov - dog uden held. Svensken blev kastet tilbage med store tab.
Svenskerne prøvede atter med artilleriet og atter med nye fremstød men den ca. 2000 mand store garnision af soldater og almindelige borgere, afviste gang på gang angrebene fra den professionelle svenske hær.
Kongen blev mismodig og overflyttede Wrangel til forsvaret af Fyn og indsatte istedet den senere legendariske Stenbock. Under ham begyndte svenskerne at lave nålestiksangreb der havde til hensigt at finde fæstningens svageste punkt, det fandt han ved Nybro. Svenskerne begyndte at lave løbegrave som nakskovborgerne i første omgang oversvømmede, men svenskerne gav ikke op og anlagde nye. Da de stod færdige angreb Stenbock og selvom man forsvarede sig hårdnakket, så brød svensken igennem i midten af juli 1659 og Nakskov kapitulerede efter 2½ måneds belejring.
Det er overvejende sandsynligt at havde Nakskov fået krudt til fæstningens kanoner i tide, og havde byen fået samme hjælp i form af nederlandske marinefolk som København fik, så var byen ikke faldet. Men det er en helt anden historie. ^[4]

[redigér] Krogsbølle kirke og by

Krogsbølle kirke som blev nedrevet i 1539, var kirke i den lille landsby Krogsbølle som lå nord for Nakskov by. Tomten fra kirken kan anes på byens planteskoles grund på Løjtoftevej.
Byggematerialerne blev senere brugt til Nakskov færstning.
Landbyen som eksiterede som selvstændig by og sogn indtil 1577, lå dér hvor Svinglen ligger i dag samt ud til Løjtoftevej ved Svingelsmosen.

^[5]

[redigér] Kendte personer fra Nakskov

H.N. Andersen (født 1852) - stifter af ØK, byens kollegie er bl.a. opkaldt efter H.N. Andersen
Freddy Blak - politiker, der var valgt til Europa-Parlamentet fra 1989-2004, størstedelen af tiden for Socialdemokraterne, dernæst som frigænger. Nu medlem af Region Sjælland. Medlem og grundlægger af partiet Blaklisten
Flemming Bonne Hansen - politiker; tidl. borgmester af Nakskov kommune, og folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti i Sjællands Storkreds fra 13. nov 2007-.
Victor Cornelins (født 1898) - viceinspektør ved Nakskov Kommunes skolevæsen. Født på Sankt Croix af efterkommere af negerslaver.
Severin From (født 1828) - skakspiller. I 1860'erne blandt mange kendt som Danmarks bedste skakspiller
Mette Jacobsen (født 1973) – elitesvømmer, svømmer hovedsaglig butterfly, men også crawl.
Erik Nielsen (født 1949) – sportskommentator og elitesvømmer
Christian Steffensen (født 1953) - skuespiller, mest kendt fra Matador