Nagelsti
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nagelsti er en lille by på det østlige Lolland beliggende i Guldborgsund Kommune, Toreby Sogn. Byen har 536 indbyggere (2007) [1]. Den ligger i smukke omgivelser ud til sundet mellem skov, eng og land placeret mellem byerne Toreby (vest), Sundby (nord), Priorskov (syd) og sundet Guldborgsund (øst). Indbyggertallet var på sit højeste i 1981, hvor der boede 641 indbyggere i byen. Nagelsti udtales [nawlesti], forekommer også som bondetilnavn på Lolland. Hører til Region Sjælland.
[redigér] Byens historie
Nagelsti er en gammel landsby med flere gårde, som er samlet i et gårdlaug (bylaug), med historisk bytræ i Nagelsti. Priorskov var Nagelstis gamle hovedgård. Bytræet var historisk samlingspunkt for ungdommen, hvortil var knyttet ritualer og festligheder forår, midsommer og høst. I bytræets stensætning er i tilhugget granit beskrevet vigtige begivenheder i byens og landets historie. Den første sten daterer sig tilbage til 1787, hvor loven om fæstebøndernes pligter og rettigheder, bl.a. afskaffelse af træhesten, halsjernet m.v., omtales. Stavnsbåndets opløsning (1788) omtales, Junigrundloven (1849), de første gårde i byen overgik til arvefæste (1874) m.m. Den seneste dateret sten er rejst til minde om Dannmarks befrielse den 5. maj 1945.
Nagelsti nævnes i historiske kilder så tidligt som 1315, hvor Erik, søn af Valdemar, konge i Sverige overgav alt sig gods "løst og fast" i Toreby, og i Toreby Sogn, som er i Rykkerup, Nagelsti, Sundby og Store Avnede for en sum sølv og penge, som han var ham skyldig. Nagelsti er dog langt ældre, da Nationalmuseet har udgravet stenalderbopladser rige på fund i bl.a. Nagelsti Engmose.
I slutningen af 1960'erne begyndte kommunen at udstykke grunde til parceller - især på det nedlagte savværks grund. Der ligger også en gammel skole i Nagelsti, som i dag er privatbolig.
[redigér] Seværdigheder
Hele Sydøstlolland er rigt på velbevarede oldtidsminder, runddysser, langdysser og jættestuer. Især Frejlev Skov, som ligger sydvest for Nagelsti, er så rig på oldtidsminder, at de kan beses på en kort vandring. Der findes mange kendte mindesmærker fra oldtiden i Nagelsti, hvoraf nogle desværre er ryddet af bønder før fredning var mulig; 18 stendysser og 16 jordhøje (6 jordhøje og 11 stendysser er ryddet).
Sydøst for Nagelsti findes Skejten, som er et meget smukt landskab af national betydning. Kunstnere har gennem mere end 100 år holdt til på stedet og Folketingets store forsamlingssal er i bagenden udsmykket med de to store, velkendte Olaf Rude malerier af Skejten. Begge malerier er udtryk for dansk impressionisme og lollandsk natur. Skejten er en lille halvø på Guldborgsunds vestlige bred, ca. midtvejs mellem Nysted og Nykøbing Falster. Navnet Skejten er et udtryk for usikker, slingrende bevægelse af benene (fødderne) og hentyder i denne sammenhæng til at stedet i middelalderen er blevet brugt til hestekampe. Området har været frivillig fredet siden 1917.
[redigér] Kilder
Koordinater: 54° 494' 57" N 11° 50' 40" Ø
Avnede | Bandholm | Dannemare | Døllefjelde | Errindlev | Grænge | Guldborg | Gurreby | Holeby | Horslunde | Højreby | Kettinge | Kragenæs | Krønge | Maribo | Nagelsti | Nakskov | Nysted | Onsevig | Ryde | Rødby | Rødbyhavn | Sakskøbing | Saltvig | Skovlænge | Stokkemarke | Store Avnede | Sundby | Søllested | Troelseby | Tårs | Toreby | Vester Nordlunde | Volshave | Øster Toreby
Listen er ikke komplet - Udvid her!
Se også: Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune