Letlands bank
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Letlands bank (lettisk: Latvijas Banka) er centralbanken i Letland.
Republikken Letland blev erklæret selvstændig 18. november 1918. Noget af det første de gjorde var at beskrive hvordan finansnæringen skulle se ud, og at definere landets [[valuta].
7. september 1922 blev centralbankloven vedtaget, der fik Letlands bank retten til at udstede landets valuta. Samme år blev den lettiske lats indført, denne erstattede den lettiske rubel, så 50 rubler svarede til 1 lats.
Efter bruddet med Sovjetunionen i 1990-91 blev centralbankens position bekræftet ved to love; «Om bankene» og «Om Letlands bank». Disse to love blev egentlig vedtaget i 1990, før bruddet med Sovjetunionen, men blev vedtaget på ny (bekræftede) i 1992. Lovene definerer centralbanken som en uafhængig, selvstændig centralbank, med eksklusiv ret til at udstede penge, overvåge landets banknæring, udøve statens pengepolitik og forvalte statskassen.
Ifølge «Om Letlandsk bank» skal centralbankens styre bestå af en formand, en viseformand og 6 medlemmer.
Siden Letland er medlem af EU, er også centralbanken medlem af ESSB – Det europæiske system af centralbanker og Eurosamarbejdet. På denne måde har banken indflydelse på pengepolitikken og den økonomiske politik i både Letland og EU.
I lighed med EU er for øvrigt hovedmålsætningen stabil inflation. Dette er også i tråd med loven «Om Letlands bank». I tillæg skal centralbanken bidrage til makroøkonomiske vilkår som bidrager til en bæredygtig økonomisk vækst som er stabil over tid.
Centralbankchef er pr november 2005 Ilmars Rimsevics. Han har siddet på posten siden 2001.
