Hviderussere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hviderussere (беларусы, Белору́сы)
Traditionel hviderussisk kjole
Antal
15 millioner på verdensplan (inkl. mere end 8 millioner i Hviderusland)
Områder med store befolkninger
: Hviderusland: 8.159.073[1]
: Rusland 807.970 [2] : Ukraine 275.800 [3] : Kazakhstan 111.924 [4] : Letland 93.583 [5] : Canada 50.000 – 70.000 [6] : Brasilien 45,000 - 80,000 [7] : Polen 48.700 [7] : Litauen 42.866 [8] : Estland 17.241 [9]
Sprog
Hviderussisk, russisk
Religion
Hovedsageligt russisk ortodoks kristne med et mindretal af katolikker.
Relaterede etniske grupper
Andre slaviske folkeslag, specielt østslavere (russere, ukrainere, rusinere)

Hviderussere (hviderussisk: беларусы, russisk: Белору́сы) er et slavisk folkeslag som for størstedelen bor i Hviderusland, men med store mindretal i nabolandende Rusland, Ukraine, Polen og Litauen samt spredt ud over det gamle Sovjetunionen.

Indholdsfortegnelse 1 Sprog 2 Etymologi 3 Historie 4 Religion 5 Referencer

[redigér] Sprog

Hviderussere taler hviderussisk og russisk som er tætforbundne slavisk sprog i den indoeuropæiske sprogfamilie. Mens modersmålet for hviderussere er hviderussisk, så taler de fleste også russisk, og bruger det ofte som dagligdagssprog – specielt i hovedstaden Minsk samt andre større byer.

Både hviderussisk og russisk skrives med det kyrilliske alfabet, som blev opfundet af de græske missionærerne Kyrillos of Methodios i det 10. århundrede. Der er dog små varianter på det kyrilliske alfabet brugt til hviderussisk og russisk.

(Se også Wikipedia på hviderussisk: http://bg.wikipedia.org)

[redigér] Etymologi

Benævnelsen “russer” ("русские", "russki") stammer fra det gamle folkeslag Rus, som anses som forløberne for både russerne, hviderusserne og ukrainerne. Derimod er oprindelse af “Rus” omstridt. To sprogforskere, Vilhelm Thomsen fra Danmark og den tysk russiske Ernst Eduard Kunik, står bag den hypotese der har opnået størst accept. Ifølge hypotesen stammer "Rus" fra finsk, som har taget deres benævnelse for Sverige (finsk: "Ruotsi", estisk: "Rootsi"), og anvendt på det russiske folk. Sikkert pga. af den tidlige forbindelse mellem skandinaviske vikinger og russerne omkring Kiev.

Oprindelsen af præfikset "hvide" er også noget usikker. Eventuelt kan det hænge sammen med at de tidlige russiske regenter hvidfarvet kåber, for at afskille sig fra de tidligere romerske (som bar lilla) og byzantinske (rødt) ledere. Alternativt kan det refererer til de fire farver for kompasretningerne brugt i mange centralasiatiske kulturer, hvor hvid indikere vest.

[redigér] Historie

Det hviderussiske folks tidlige historie begynder med slaviske folkeslags immigration og ekspansion ud i Østeuropa i løbet af 6. til 8. århundrede. De tidlige østslaviske stammer bosatte sig i det nuværende Hviderusland, Rusland og Ukraine hvor de blandede sig med og assimilerede eksisterende folkeslag, bl.a. baltiske stammer (jotvingerne, Dnepr baltere) i Hviderusland, finnere i Rusland og steppenomader i Ukraine. Den tidlige etniske integration med andre folkeslag hjalp med til den gradvise differentiering af de tre østslaviske folkeslag. Hviderusserne stammer sandsynligvis ved en sammenblanding af de tre østslaviske stammer krivichi, Drehovichi og radmichi samt flere forskellige baltiske stammer, specielt i den vestlige og nordvestlige del af dagens Hviderusland.

Hviderussere (østslaverne) var på dette tidspunkt hedninge og animister, deres økonomi baseret på landbrug og handel med landbrugsvarer, vildt, pels, honning,bivoks og rav.

I løbet af det 9. og 10. århundrede oprettede skandinaviske, hovedsageligt svenske, vikinger (væringe) handelsruter med det Østromerske Kejserdømme som gik ned igennem hviderussiske områder. I denne periode blev de hviderussiske folkeslag reageret af skandinaviske vikingekonger. De blandede østslaviske/skandinaviske riger (kievrusserne) allierede sig med Østrom mod bulgarske nomadestammer der på dette tidspunkt overstrømmede regionen. Gennem alliancen med det kristne Byzantinske rige blev der åbnet for en kristen omvendelse af de hedenske hviderussere.

Hviderussere ser deres historiske rødder i Storhertugdømmet Litauen og videre tilbage til kievrusserne. I det 13.-18. århundrede kendtes hviderusserne hovedsageligt under benævnelsen rusyn eller litvins (litauere). Litauer kommer af det litauiske storhertugdømme de var en del af. Fra starten af det 19. århundrede blev de hviderussiske folkeslag underlagt det Russiske Kejserrige.

Efter første verdenskrig levede hviderussere med varierende grad af selvstændighed. Først som den kortlivede Hviderussiske nationale republik (1918 - 1919) og derefter som sovjetiske republik Hviderussiske SSR (1919 - 1991). Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1990erne fik Hviderusland fuld selvstændighed i 1991.

I forhold til befolkningsstørrelsen led det hviderussiske folk det største tab under Anden verdenskrig. Omkring en fjerdel af hele folket gik tabt under krigen, hundredtusindvis deporteret som slavearbejdere, 9.200 landsbyer og 1.2 millioner huse ødelagt. I større byer som Minsk og Vitsebsk blev over 80% af alle huse ødelagt. Alligevel formåede hviderusserne at føre en effektiv guerillakrig mod de fascistiske besættelsestropper.

[redigér] Religion

Langt størstedel af hviderussere er kristne. Omkring 80% græsk ortodokse og 20% katolikker.

Maksim Bahdanovich, digter og journalist (1891 – 1917)	Vasil Bykov, forfatter (1924 – 2003)	A. Pashkevich	Adam Mickiewicz, digter og forfatter (1798 – 1855)
Marc Chagall, fransk/hviderussisk maler (1887 – 1985)	Moshe Maimon, hviderussisk/jødisk maler (1860 – 1924)	Yehuda Pen, hviderussisk/jødisk maler (1854 – 1937)

[redigér] Referencer