Havhingsten fra Glendalough
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Havhingsten fra Glendalough, eller bare Havhingsten, er en rekonstruktion af det hidtil længste fundne vikingeskib Skuldelev 2.
Byggeriet startede i 2000 på Vikingeskibsmuseet i Roskilde og sluttede den 4. september 2004, hvor den blev søsat og døbt af Dronning Margrethe II.
I sommeren 2006 var skibet på et vellykket togt i Skagerak fra 10. juli til 4. august og lagde undervejs til ved bl.a. Læsø, Lysekil (Sverige), Oslo, Tønsberg, Risør, Lyngør (Norge), Thyborøn, Løgstør og Orø.
[redigér] Sommertogt til Irland 2007
Under stor bevågenhed fra pressen og en tusindtallig skare, der var mødt op ved kajen i Roskilde Havn, blev Havhingsten søndag den 1. juli kl. 16.00 sendt af sted på sin rejse mod Dublin, Irland, hvor originalen blev bygget i 1042. En stor skare sejlskibe fulgte Havhingsten på vej de første par timer, hvorefter kursen gik mod nord. Det store marin-arkæologiske projekt var for alvor i gang. Vinden kom ind fra syd, og Havhingsten blev på rekordtid blæst over Kattegat til Kristiansand i Norge. Det tog blot 34 timer, men det blev en hård tørn for mandskabet, der var våde og kolde ved ankomsten. Havhingsten havde undervejs sat hastighedsrekord med en topfart på omkring 12 knob (ca. 20 km/timen) og havde klaret det hårde vejr uden de store problemer. Efter halvanden måneds sejlads ankom skibet planmæssigt til Dublin den 14. august.
BBC's historieprogram Timewatch planlægger en 50 minutters dokumentarfilm om ekspeditionen.
[redigér] Eksterne kilder/henvisninger
- Havhingsten.dk
- Vikingeskibsmuseet.dk
- Forside - dr.dk/Tema/Havhingsten
- Videopodcast - Havhingsten fra Glendalough
Stub Denne vandsports- eller vandtransportsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Stub Denne artikel om Danmarks historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |