Kristiansand

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kristiansands byvåben

Fakta om Kristiansand
Kommunesæde	Kristiansand
Areal	276 km²
Indbyggere	77.840 (2007)
Borgmester	Jan Oddvar Skisland (KrF) (2003)
Websted	www.Kristiansand.kommune.no

Kristiansands beliggenhed i Vest-Agder fylke

Koordinater: 58°08"41' 7°59"54'Ø

Kristiansand (oprindelig Christianssand) er en by i Vest-Agder fylke i Norge. Kommunen grænser i vest til Søgne og Songdalen, i nord til Vennesla og Birkenes, og i øst til Lillesand. Kristiansand er fylkeshovedstad i Vest-Agder og kaldes også Sørlandets hovedstad. Byen blev grundlagt i 1641 af Kong Christian 4. af Danmark-Norge. Indbyggertallet er tæt på 78.000 og byen er en af de stærkest voksende i Norge.

[redigér] Historie

Fra Kristiansand i midten af 1800-tallet.

Kristiansands gamle bydel, Posebyen, er nord-europas længste sammenhængende træhusbebyggelse.

Kristiansand blev grundlagt af kong Christian IV den 5. juli 1641. Det er dokumenteret at kongen allerede i august 1630 besøgte Sanden som senere blev byens centrum og spiste middag hos Peder Thommesen "boende på en odde af Grimsmoen, lige ved udløbet af Torridalselven". Denne del af byen kaldes i dag for Tangen.

Det oprindelige bycentrum blev lagt på denne sandslette, deraf navnet på byen. Før byen blev grundlagt fandtes der ingen købstad mellem Skien og Stavanger.

Grim gård som Grimsmoen tilhørte var delvis krongods. Området var tæt skovbevokset og ubebygget, og det egnede sig derfor udmærket til anlægningen af en helt ny bymæssig bebyggelse med lige gader, som var kongens billede på den ideelle by. Området havde desuden gode havne på to sider og en sejlbar elv på den tredje.

En anden medvirkende årsag til Kristiansands grundlæggelse var udviklingen i havnen ved Flekkerøy som var den vigtigste langs Skagerrakkysten allerede fra 1500-tallet og fik sine første befæstninger i 1555 under Christian III. Lensherren havde allerede i 1635 fået ordrer fra kongen om at flytte fra Nedenes og bygge en kongsgård i nærheden af Flekkerøy. I skibningssæsonen skulle lensherren bo på den befæstede ø Slottsholmen, som fra 1635 havde navnet Christiansø. Sommerresidensen stod først færdig i 1642.

Indbyggerne i omegnen blev beordret til at flytte til det nyetablerede byområde. Til gengæld skulle de få diverse handelsprivilegier og 10 års skattefrihed. Forskellige kongelige privilegier og påbud ad denne type var nødvændig fødselshjælp og en del af forudsætningerne for at kunne udvikle levedygtige bysamfund. Det samme gælder alle byer som er anlagt fra 1500- til 1800-tallet.

I 1666 blev Kristiansand garnisonsby og i 1682 besluttede kongen at bispesædet skulle flyttes fra Stavanger til Kristiansand. Bispedømmet ændrede samtidig navn til Kristiansand stift. Dette fik meget at sige for byens vækst.

I 1734 oplevede byen sin første bybrand. 333 huse blev ødelagt. Branden blev fulgt af dårlig økonomi. Senere i 1700-tallet, efter den amerikanske uafhængighedskrig, oplevede byens værfter stor vækst. Dette varede helt frem til 1814. Dette fik meget at sige for byen økonomisk. Efter 1814 sank folketallet drastisk og økonomien blev dårligere. Først i 1830'erne begyndte økonomien at blive bedre.

[redigér] Dagens kommune

Broen Thygesons Minde, som forbinder bydelen Lund med centrum. Billedet er taget fra Hamreheia.

Den byplan Christian IV godkendte i 1641 gav rum til 15 000-20 000 indbyggere, og det tog næsten 300 år før byen nærmede sig dette.

Derfor kom den første udvidelse af grænserne først efter 280 år, da byen ved lov af 14. juni 1921 blev tillagt ca. 2,75 km² af Lund, som til da havde tilhørt Oddernes kommune.

Cirka 40 år senere, 1. januar 1965, blev alle de omliggende kommuner Oddernes, Randesund og Tveit, slået sammen med Kristiansand. Den nye storkommune Kristiansand fik dermed et indbyggertal på omkring 50 000.

	Kommuner i Vest-Agder Fylke, Norge
	Audnedal \| Farsund \| Flekkefjord \| Hægebostad \| Kristiansand \| Kvinesdal \| Lindesnes \| Lyngdal \| Mandal \| Marnardal \| Sirdal \| Songdalen \| Søgne \| Vennesla \| Åseral