Have-Malurt
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
Have-Malurt (Artemisia absinthium) er en staude med en opret, busket vækst. Skuddene er furet og grågrøn, og den bærer spredtstillede, helrandede blade, der er 2-3 gange fjersnitdelte, sådan at hvert bladafsnit er linje- eller lancetformet. Oversiden er grågrøn, mens undersiden er en smule lysere. Blomstringen sker i juli-august, hvor man finder de små kurveblomster siddende samlet i toppe ved skudspidserne og fra de øverste bladhjørner. Hver enkelt kurv er halvkugleformet og nikkende. De enkelte kroner er grønlige eller gule. Frugterne er nødder uden fnok.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af vandrette jordstængler med mange, dybtgående rødder. Alle overjordiske dele af planten er forsynet med kirtler, der giver en stærk, ram duft. Det skyldes indholdet af bl.a. følgende stoffer: Æterisk olie med α- og β-thujon op til 35%, azulener, sesquiterpen, laktoner, heriblandt artabsin, absinthin, anabsinthin, artemetin m.fl. Det gør Have-Malurt meget bitter, måske den bitreste urt overhovedet næst efter Rude.
- Højde x bredde
1,00 x 0,80 m (100 x 80 cm/år), heri ikke medregnet skud fra underjordiske udløbere.
- Hjemsted
Indikatorværdier for Have-Malurt | |||||
L = 9 | T = 6 | K = 7 | F = 4 | R = x | N = 8 |
Arten hører hjemme på stepper og tørre bjergsider i Øst- og Sydeuropa. Den foretrækker lysåbne voksesteder og varm, veldrænet jord med et højt kvælstofindhold. Ved Mandra-søen ved Sortehavskysten i Bulgarien findes den sammen med bl.a.: Ager-Rævehale, Almindelig Cikorie, Almindelig Fennikel, Almindelig Pigæble, Bjerg-Rørhvene, Dunet Vejbred, Gul Kejserlys, Gul Snerre, Lucerne, Læge-Oksetunge, Mark-Stenkløver, Nikkende Tidsel, Pontisk Vibeæg, Påfugle-Anemone, Sommer-Hyld og Tag-Hejre[1]. Have-Malurt findes naturaliseret i Danmark på tør, sandet bund.
- Navn
Navnet Malurt betyder Møl-urt. Planten har siden tidernes morgen været brugt til at skræmme disse og andre insekter væk. Det latinske navn absinthium kommer af et latinsk ord for bitter, absinthial. Artemisia henviser sandsynligvis til gudinden Artemis, som urterne fra denne slægt tilhører.
- Anvendelser
Malurt er blevet brugt som ormekur, imod for meget galde, generelt imod maveproblemer, imod forkølelser, til at lette fødsler osv. Indholdet af azulener gør urten effektiv imod infektioner. Men thujon er et giftigt stof; det er dog muligt at lave et thujon-frit ekstrakt af Malurt.
Malurt er hovedingrediens i Absinth. Indholdet af thujon gjorde Absinth-drikkeri til en noget farlig beskæftigelse, ihvertfald hvis man kom til at holde af drikken i større mængder. Thujon kan medføre hallucinationer, søvnløshed, opkastninger og kramper. Det er dog tvivlsomt, om absinth-drikkerne virkelig var thujon-forgiftede; meget tyder på, at det simpelthen var alkoholen, der medførte "absinthisme", som det kaldtes. Absinth er nemlig en stærk drik med en alkoholprocent omkring 50% eller mere.
De følgende af Wikipedias søsterprojekter har yderligere information om Have-Malurt:
- Billeder og medier fra Commons
- Taksonomi fra Wikispecies