ebooksgratis.com

See also ebooksgratis.com: no banners, no cookies, totally FREE.

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
Fedtstof - Wikipedia, den frie encyklopædi

Fedtstof

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Fedtstoffer er estere af henholdsvis glycerol og højere fedtsyrer. Definitorisk er fedtstof stoffer der er dårligt opløselige eller uopløselige i vand. Dyrisk fedt har - i modsætning til de fleste plantefedtstoffer - en høj andel af mættede fedtsyrer. Dyrisk fedt er ofte fast ved temperaturer over 20°C, mens vegetabilsk fedt er flydende (planteolie)

De Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNA 2004) forskriver at 25-35% af energien fra kosten skal komme fra fedt[1]. Børn under 1 år har dog brug for mere fedt, for at få dækket deres energibehov til vækst[2]. Fedt har en fysiologisk brændværdi på 37kJ/g, dvs. at for hvert gram indtaget fedt går 37kJ til opvarmning, bevægelse og dannelse af nyt væv. Den kalorimetriske brændværdi er generelt højere og afhænger af det enkelte fedtstof.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Fedtstoffers fysik og kemi

[redigér] Opbygning

De almindeligste fedtstoffer er triglyceriderne, der består af glycerol (en alkohol), hvorpå der sidder tre fedtsyrekæder (bundet via esterbinding). I den ene ende har frie fedtsyrer en syregruppe, mens resten af molekylet er en lang kulbrintekæde.

Fedtsyrerne opdeles groft i tre grupper:

  1. Mættede fedtsyrer - fedtsyrer, hvis kulbrintekæde ikke indeholder dobbeltbindinger
  2. Monoumættede fedtsyrer - fedtsyrer, hvis kulbrintekæde indeholder en enkelt dobbeltbinding (også umættethed)
  3. Polyumættede fedtsyrer - fedtsyrer som indeholder to eller flere dobbeltbindinger

Der findes også en lang række andre lipider, f.eks. cholesterol og phospholipider, der er vigtige byggestene for hormonsyntese og indgår i cellemembraner.

[redigér] Fysiske egenskaber

Den del af triglyceridmolekylet der indeholder glyceroldelen er vandopløselig. Resten af triglyceridmolekylet med de 3 lange kulbrintekæder er derimod ikke vandopløseligt, de 3 kulbrintekæder samler sig med hinanden og andre fedtsyrekæder når de kommer i vand, således at glyceroldelen peger ud mod vandet mens fedtsyrekæderne gemmes væk fra vandet. Dette er grunden til at fedt danner små dråber i vand. Triglycerider med mange mættede, tætpakkede fedtsyrer har et højt smeltepunkt, de er faste ved stuetemperatur. Dette gælder f.eks. margarine og fedt på kød. Triglycerider med mange umættede fedtsyrer har et lavt smeltepunkt, de er flydende ved stuetemperatur, som f.eks. planteolie.

[redigér] Fedt og sundhed

Nogle polyumættede fedtsyrer er essentielle (livsnødvendige), hvilket betyder at kroppen ikke kan danne disse selv og de skal derfor tilføres via maden. De fås især fra vegetabilske fedstoffer. De er nødvendige for normal vækst og for de røde blodlegemers holdbarhed.[Kilde mangler] Forskning viser, at indtagelse af store mængder af mættede fedtsyrer kan øge risikoen for åreforkalkning og hjerte-karsygdomme.

[redigér] Omega 3-fedtsyrer

Omega-3-fedtsyrer er en gruppe af fedtsyrer, som ved forskning har vist at have en gavnlig effekt på helbredet. De findes i store mængder i f.eks. fisk og hørfrø, og inkluderer f.eks. DHA og EPA. Omega 3-fedsyrerne kan have forbyggende virkning på hjertekarsygdomme og gigtsygdomme samt betydning for fosterudviklingen.[Kilde mangler]

[redigér] Omega 6-fedtsyrer

Ligeledes en vigtig gruppe fedtsyrer, der er en essentiel kostkomponent.

[redigér] Kilder

  1. De nye nordiske anbefalinger fra Nordisk Ministerråd fra 2004 er kun udgivet på engelsk på bogform (Nordic Nutrition Recommendations 2004), men en oversat udgave af kapitel 1 og 2 kan læses her: Nordiske næringsstofanbefalinger 2004
  2. http://www.altomkost.dk/Mad_hjemme/Spaed_og_smaaboern/Over_9_maaneder/forside.htm
Naturvidenskab Stub
Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
organisation


aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -