Backgammon
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Backgammon | |
---|---|
Et backgammon sæt, bestående at brætte, to set af 15 brikke, to tærninge, en dobbel tærninge, og tærninge kop |
|
Antal spillere | 2 |
Aldergruppe | 5+ |
Opsætningstid | 10–30 sekunder |
Spilletid | 5–30 minuter |
Strateginiveau | {{{strategi}}} |
Tilfældighed | Terninger |
Vigtige færdigheder | Tælle, Taktik, Strategi, Sandsynlighed |
Backgammon er et brætspil, der spilles af to spillere og består af 1 spillebræt, 2 x 15 brikker, 2 terninger (eventuelt 2 terninger til hver spiller) samt en satsningsterning.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Backgammon er et af de ældste kendte brætspil, med rødder som kan spores over 5000 år tilbage. Nogle af teorierne angående oprindelsessted, er at det kommer fra flere forskellige lignende spil i Ægypten, Sumer eller Mesopotamien. Man ved, at det blev spillet i Oldtidens Grækenland, og et lignende spil, kaldt Tabular eller ludus duodecium scriptorum (Spillet med de tolv linjer), blev gravet ud fra ruinerne af Pompeji. Tabular blev spredt udover Europa af de romerske legioner, men det overlevede ikke det romerske riges fald.
Backgammon hører til gruppen spil med ufuldstændig information, hvilket indebærer, at backgammon ikke er et 100% færdighedsspil og dermed har indslag af held. Indslaget af held (brug af terninger) vil reduceres jo flere gange terningerne kastes, men vil aldrig gå helt ned til nul.
Den version af spillet, som er normal i dag, er importeret fra Arabien, hvor det igen var kommet fra Persien. Spillet var længe forbudt af kirken, antageligt på grund af gambling. Et af de sidste forsøg på at kvitte sig med spillet blev udført af kardinal Wolsey i 1526, noget som førte til at spillemagere begyndte at udvikle måder at skjule brættene. Derfor kommer backgammon i dag i form af en lille kuffert, et objekt der var let at gemme i f.eks. en boghylde.
I løbet af de næste århundreder, blev spillets regler, foruden doblingsterningen, som antagelig blev opfundet i 1920'erne i Amerika, formaliseret til de regler, som normalt bruges i dag. I 1645 bliver navnet backgammon brugt, muligvis fra gammon, et middelalderengelsk ord for spil. Navnet kan også have walisisk ophav, som direkte oversat bliver til hurtig kamp.
[redigér] Regler
Hver spiller har 15 brikker.
Opstilling:
- 2 brikker på Række 1 til Venstre
- 5 brikker på Række 6 til Venstre
- 3 brikker på Række 2 til Højre
- 5 brikker på Række 6 til Højre
Man har så de brikker på modsatte side, og trækker dem langs venstre og ender i højre side.
Ved spillets begyndelse kaster hver spiller een terning; den der slår højest begynder med det de to terninger viser. Ved lige antal øjne slås om, og der startes med det de to terninger nu viser. Der kan altså ikke startes med et dobbeltslag.
Målet er at få spillet alle sine brikker til sit hjem, derefter at få dem spillet ud af spillet. Den der først når dette, har vundet.
[redigér] Trækkene
Man trækker med en eller flere af brikkerne fra felt til felt ifølge det antal øjne, man har slået. Begge terningers øjne kan benyttes til at trække med enten en eller to brikker.
Hvis en spiller kaster en PAS (også kaldet dobbeltslag eller passlag), d.v.s. begge terninger viser samme antal øjne, må han trække i alt 4 x dette antal øjne.
F.eks. slår han 2 + 2, og han må nu trække ikke 2 + 2, men 2 + 2 + 2 + 2 felter frem. Altså enten 1 brik 8 felter eller 4 brikker hver 2 felter, 2 brikker hver 4 felter eller 1 brik 6 felter og 1 (anden) 2 felter, tilsammen 8 felter.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
- Lær regler og find turneringer hos Dansk Backgammon Forbund: http://www.dbgf.dk
- Detaljeret beskrivelse af spillet fra Odense Backgammon Klub: http://www.obgk.dk/diverse/regler.html
- En guide til online backgammon hos Back-Gammon.dk: http://www.back-gammon.dk
- Backgammon Artikler
Spil og lege |
Boldspil | Brætspil | Computerspil | Kortspil | Rollespil | Terningspil |
Kategori:Spil og lege |