Tycho (krater)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Karakteristika
kredit: NASA
Koordinater	43,3° S, 11,2° W
Diameter	85 km
Kraterdybde	4,8 km
Colængde	12° ved solopgang
Eponym	Tycho Brahe

Tycho er et prominent nedslagskrater på Månen, beliggende i det sydlige månehøjland og opkaldt efter den danske astronom Tycho Brahe. Mod syd ligger Streetkrateret, mod øst Pictet og mod nord-nordøast Sasserideskrateret. Overfladen omkring Tycho er overstrøet af kratere med forskellige radier, hvoraf mange overlapper endnu ældre kratere. Nogle af de mindre er kratere, som er dannet af store blokke, som er udkastet fra Tycho.

Tycho er et (forholdsvis) meget ungt krater med en anslået alder på 108 millioner år, baseret på analyser af prøver kraterets stråler, som blev indsamlet af Apollo 17-månelandingen. Denne alder kunne tyde på, at det er forårsaget af et medlem af asteroidefamilien Baptistina,^[1] men det er indtil videre en hypotese, eftersom der ikke foreligger data om sammensætningen af genstanden, som slog ned. Simulationer har imidlertid givet en sandsynlighed på 70% for, at krateret dannedes af et fragment fra den samme opsplitning, som dannede asteroiden 298 Baptistina.^[2] En større asteroide fra samme familie kan have været ansvarlig for at danne Chicxulub-krateret på Jorden for 65 millioner år siden, og derved forårsaget dinosaurernes uddøen.

Krater står med helt skarp profil uden den nedbrydning, som ældre kratere har undergået. Kraterets indre har en høj albedo, som er tydelig, når solen står over det, og det er omgivet af et markant system af lange striber i månelandskabet, helt op til en længde på 1.500 kilometer. Dele af disse striber kan endog ses, når Tycho kun er belyst af jordskin.

Det store system af striber med centrum i Tycho

Voldene ved kraterranden har lavere albedo end det indre over en afstand på mere end hundrede kilometer, og de har ikke de striber, som ses længere ude. Dette mørkere område kan bestå af mineraler, som nedslaget har kastet op.

Dets indre væg falder brat, med terrasser som ender i en ujævn, men næsten flad slette med små, knudrede høje. Sletteområdet viser tegn på vulkansk aktivitet, mest sandsynligt fra klipper, som er smeltet ved nedslaget. Detaljerede fotografier af sletten viser, at den er gennembrudt af revner på kryds og tværs og med små bakker. Den centrale top rejser sig i 1,6 kilometers højde over sletten, og en mindre top findes lige nordøst for hovedmassivet.

Infrarøde observationer af måneoverfladen under en formørkelse har vist, at Tycho afkøles langsommere end andre dele af overfladen, så den udgør et "varmt område" ("hot spot"). Virkningen stammer fra, at materialet, som dækker krateret, er sammensat anderledes end resten.

Panoramic view of Tycho taken by Surveyor 7

Kraterranden blev valgt som mål for Surveyor 7-missionen. Dette robotrumskib landede sikkert nord for krateret i january 1968. Fartøjet gennemførte kemiske undersøgelser af overfladen og fandt en anden sammensætning af den end den, som findes i månens have. På baggrund heraf fomodedes en af højsletternes primære komponenter at være anortosit, som er et aluminium-rigt mineral. Krateret blev gennemfotograferet i stor detaljeringsgrad af Orbiter V.

Mellem 1950'erne og 1990'erne fremsatte aerodynamikeren Dean Chapman fra NASA og andre tektit-teorien om dettes "oprindelse fra Månen". Chapman benytede komplekse kredsløbsmodeller og omfattende vindtunnelprøver for at samle støtte til teorien om, at de såkaldte australasiatiske tektiter stammede fra Rosse-udkastningsstriben fra Tycho. Indtil der foreligger prøver fra Rosse-striben, kan det ikke udelukkes, at disse tektiter har oprindelse på månen.

Tychokrateret blev indtegnet på kort over Månen så tidligt som i 1645, da Antonius Maria Schyrleus de Rheita opdagede det lyse mønster af striber.

[redigér] Satellitkratere

På kort over Månen er det en konvention at identificere disse objekter ved et bogstav, som placeres på den side af kraterets midte, som ligger nærmest Tychokrateret.

[redigér] Tycho i Science Fiction

Tychokrateret var stedet for den "Tycho Magnetic Anomaly" (TMA-1) og påfølgende udgravning af en fremmed monolit i science-fiction-filmen og bogen Rumrejsen år 2001 af Arthur C. Clarke. En af videnskabsmændene fra Clavius Basen foretog den profetiske bedømmelse, at monolitten "tilsyneladende var blevet begravet med vilje."

Krateret var også stedet, hvor månebyen "Tycho City" i det 24. århundrede lå i filmen Star Trek: First Contact fra 1996.

I bogen The Moon Is a Harsh Mistress af Robert A. Heinlein er Tychokrateret stedet, hvor beboelsesområdet "Tycho Under" ligger.

Filmen Men in Black lader rollen som K, spillet af Tommy Lee Jones, informere et fremmed insekt om, at det overtræder "afsnit 4153 i Tychotraktaten", hvilket formodentlig skal forstås som en traktat, som er indgået på Tycho.

[redigér] Galleri

Marts 2007 måneformørkelse. Passagen af Jordens skygge fremkalder detaljer på måneoverfladen. Det enorme system af stråler, som udgår fra Tycho viser sig som en dominerende dannelse på den sydlige halvkugle.

[redigér] Se også

• Tycho Brahe (krater) (på Mars)

[redigér] Kilder og eksterne henvisninger

• Månen ( Wiki ) - Tycho (krater)

1. ↑ artikel i Astronomy Magazine
2. ↑ "Breakup event in the main asteroid belt likely caused dinosaur extinction 65 million years ago (da:En opsplitningsbegivenhed i det primære asteroidebælte medførte sandsynligvis dinosaurernes uddøen for 65 millioner år siden)", Physorg, 5. september 5, 2007. Hentet 2007-09-06.

• Andersson, L. E.; Whitaker, E. A., (1982). NASA Catalogue of Lunar Nomenclature (NASAs katalog over månenomenklatur). NASA RP-1097.
• Blue, Jennifer (25. juli 2007). Gazetteer of Planetary Nomenclature (Gazetteer for planetnomenklatur). USGS. Hentet 2007-08-05.
• Bussey, B.; Spudis, P. (2004). The Clementine Atlas of the Moon (Clementine-atlas over Månen). New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.
• Cocks, Elijah E.; Cocks, Josiah C. (1995). Who's Who on the Moon: A Biographical Dictionary of Lunar Nomenclature (Hvem er hvem på Månen: En biografisk ordbog over månenomenklatur). Tudor Publishers. ISBN 0-936389-27-3.
• McDowell, Jonathan (15. juli 2007). Lunar Nomenclature (Månenomenklatur). Jonathan's Space Report. Hentet 2007-10-24.
• Menzel, D. H.; Minnaert, M.; Levin, B.; Dollfus, A.; Bell, B. (1971). "Report on Lunar Nomenclature by The Working Group of Commission 17 of the IAU (Rapport over månenomenklatur fra arbejdsgruppen under kommission 17 hos IAU)". Space Science Reviews 12: 136.
• Moore, Patrick (2001). On the Moon (På Månen). Sterling Publishing Co.. ISBN 0-304-35469-4.
• Price, Fred W. (1988). The Moon Observer's Handbook (Månebetragterens håndbog). Cambridge University Press. ISBN 0521335000.
• Rükl, Antonín (1990). Atlas of the Moon (Måneatlas). Kalmbach Books. ISBN 0-913135-17-8.
• Webb, Rev. T. W. (1962). Celestial Objects for Common Telescopes (Himmelobjekter for almindelige teleskoper), 6th revision, Dover. ISBN 0-486-20917-2.
• Whitaker, Ewen A. (1999). Mapping and Naming the Moon (Månens kortlægning og navngivning). Cambridge University Press. ISBN 0-521-62248-4.
• Wlasuk, Peter T. (2000). Observing the Moon (Måneobservation). Springer. ISBN 1852331933.

s·d·r Månen
Fysiske egenskaber	Indre struktur • Tyngdefelt • Topografi • Magnetfelt • Atmosfære
Baneomløb	Kredsløb • Faser • Solformørkelse • Måneformørkelse • Tidevand
Månens overflade	Selenografi • Forside • Bagside • Lunar mare • Nedslagskrater • Aitkenbasinet • Shackletonkrateret • Is • Toppe med evigt lys • Rumvejr • Transiente månefænomener
Månevidenskab	geologi (tidslinje) • Gigantsammenstødet • Måneklipper • Månemeteoriter • KREEP • ALSEP • Afstandsmåling med laser • Sene bombardement
Udforskning	Udforskning af Månen • Apollo-programmet • Ubemandet udforskning • Fremtidige landinger • Månebaser • Konspirationsteorier
Andre emner	Kalender • Måned • Månen i kunst og litteratur • Månen i mytologien • Synsbedrag • Månevirkning
Se også: Solsystemet • Naturlige måner