ebooksgratis.com

See also ebooksgratis.com: no banners, no cookies, totally FREE.

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
Nordborg - Wikipedia, den frie encyklopædi

Nordborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Nordborg (Danmark2)
Nordborg
Nordborg
Nordborgs beliggenhed

Nordborg var indtil 2007 hovedby i Nordborg Kommune, Sønderjyllands Amt med 7.175 indbyggere (2007). Byen indgik efter kommunalreformen i Sønderborg Kommune. I Nordborg ligger Nordborg Slot, der i dag er hjemsted for en efterskole og Nordalsfestivalen.


Indholdsfortegnelse

[redigér] Det gamle Nordborg

Bebyggelsen omkring Nordborg hed oprindelig Købing, et navn som i dag genfindes i stednavnet Købingsmark nordvest for Nordborg. Købing er en gammel betegnelse for en handelsplads, og det vides, at der tidligere blev transporteret varer til og fra Nordborg ad Nordborg Bæk.

I 1600 tallet skiftede navnet officielt til Nordborg. Nordborg havde fra 1680 status af flække, hvilket er den betegnelse man i Slesvig brugte for handelsplads. Fra 1622 til 1730 var Nordborg et selvstændigt hertugdømme. Udover Als Nørre Herred bestod det (efter 1630) af Ærø. Senere blev Nordborg det administrative centrum for Nordborg Amt. Dette havde naturligvis havde en vis afsmittende effekt på det lokale erhvervsliv, blandt andet var byen meget velforsynet med kroer.

I 1772 blev jorden fra Nordborg Slot delt op i 5 parceller og solgt. Samtidig blev slottets avlsbygninger nedbrudt og i vidt omfang genbrugt i de nye gårde. I 1776 blev også slottet solgt til privat eje.


[redigér] Brandværn

I 1792 brændte over 90 huse i Nordborg. De fleste var stråtækte og lå tæt op ad hinanden, så de var et nemt bytte for ilden. Som følge af branden, finder man i Nordborg temmelig mange huse, som er opført i de følgende år. Byen havde på daværende tidspunkt en brandinspektør ved navn Riegels, som bl.a. skulle sørge for, at der rundt omkring i byen var opmagasineret brandbekæmpelsesudstyr, spande, stiger osv., men i praksis blev udstyret anvendt til andre formål, og lod sig ikke finde, når der var brug for det.

I 1883 blev der etableret et frivilligt brandværn i Nordborg. Der blev anskaffet en hestetrukken sprøjte, slanger og stiger og andet materiel. Ligeledes fik brandmændene hjelm og uniform, og et sprøjtehus blev bygget på Ridepladsen. Det frivillige brandværn fungerer stadig, og råder i dag over en automobilsprøjte, en tankvogn og en slangetender. På Nordals findes der også frivillige brandværn i Havnbjerg, Oksbøl (Als), Svenstrup, Stevning og Egen.

[redigér] Den tyske tid

Efter krigen i 1864 fik Nordborg en tysk borgmester og forvaltning, og fra 1878 var der også tysk flertal i byrådet. I 1880-erne var der dårlige økonomiske tider, og der skete en betydelig udvandring af især unge danske familier. Den tyske forvaltning gjorde en stor indsats for at Nordborg skulle blive en integreret del Preussen. Danskheden fik dog et skub fremad, da forsamlingshuset Nørherredhus blev indviet i 1906. Efter 1. Verdenskrigs afslutning og Det tyske Kejserdømmes afskaffelse blev der i 1919 afholdt valg efter de nye og mere demokratiske tyske regler, og her blev der igen dansk flertal.


[redigér] Amtsbanerne på Als

I 1898 kom jernbanen til Nordborg, da Amtsbanerne på Als blev forlænget til Nordborg. Det var en smalsporet oplandsbane, som ikke var anlagt med henblik på tunge læs og høje hastigheder, og gods skulle omlades i Sønderborg, for at kunne fragtes på det almindelige jernbanenet.

Amtsbanen fik endestation syd for Storegade ved Stationsvej i Nordborg. Kort før stationen anlagdes der en dæmning som førte sporet over slugten ved Gammeldam. Dæmningen blev senere udbygget til at kunne rumme den nuværende Ringvej.

Da der kom større og bedre lastbiler og busser i 1920-erne, og da vejene også blev bedre, kunne banen ikke klare sig i konkurrencen, og forbindelsen til Nordborg blev nedlagt i 1933.

I de senere år har en forening ved navn E Kleinbahn arbejdet på at få genetableret en del af den gamle amtsbanestrækning.

[redigér] Byudvikling efter 1950

I 1933 grundlagde Mads Clausen virksomheden Danfoss i Elsmark nogle kilometer fra Nordborg. Virksomheden voksede hurtigt. I det første 15 år kunne behovet for arbejdskraft i vidt omfang dækkes lokalt ved afvandring fra landbruget, men da virksomheden voksede eksplosivt fra 1950-1970, gav det anledning til en hastig udbygning af bysamfundene på Als, herunder ikke mindst Nordborg.

Nordborg Andelsboligselskab blev oprettet i 1946, og Det almennyttige boligselskab Danbo fulgte efter i 1950. I første omgang blev der bygget nye boligblokke i udkanten af Nordborg by ved Th. Brorsensvej.

[redigér] Eksterne henvisninger


Dansk geografi Stub
Denne artikel om dansk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi

Koordinater: 55° 3′ 30″ N, 9° 44′ 30″ Ø

organisation
Andre sprog


aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -