Navr

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Navr (Acer campestre) er et middelstort, løvfældende træ med en tæt grenet og ægformet til rund krone. Stammen er kort, og hovedgrenene er oprette eller opstigende. Barken er først lyst chokoladebrun, dernæst stribet med lyse furer (nu og da også med kork-lister), og til sidst gråbrun og opsprækkende i firkantede felter. Knopperne er modsatte, små og rødbrune med grå hår langs skælkanterne. Bladene er omvendt ægformede med to små og tre store lapper. Lappernes spidser er afrundede hver med tre grove tænder. Oversiden bliver hurtigt blank og mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn. Høstfarven er gul. Træet blomstrer kort efter løvspring i slutningen af maj. Blomsterne sidder i toppe, hvor de enkelte blomster er gulgrønne med røde pletter. De vingede frugter modner godt og spirer villigt i Danmark.

Ikke-synlige træk

Rodnettet er hjerteformet, men med mange, lodrette hovedrødder og fint forgrenede og højtliggende siderødder. Plantens urteagtige dele indeholder mælkehvid saft. Løv og skud angribes ofte af meldug. Navr trives bedst på en varm, muldrig jord i fuld sol, men den tåler også både skygge og vind.

Størrelse

15 x 6 m (40 x 30 cm/år).

Hjemsted

Navr vokser i det sydøstlige Europa, inklusive de sydøstlige dele af Danmark. Her findes den på fugtig og næringsrig bund i blandede ege-avnbøgeskove sammen med bl.a. Aksel-Røn, Almindelig Pære, Avnbøg, Fugle-Kirsebær, Småbladet Elm, Småbladet Lind og Tarmvrid-Røn.

Anvendelse

Velegnet i kant og inde i både skovbryn, læ- og vildtplantninger. Navr har længe været kendt som hækplante, men træet bliver mere og mere brugt som bytræ i både gader og parker.

[redigér] Kilde

• Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).