Molly Weasley
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Molly Weasley (født 30. oktober, 1949) er en person i Harry Potter-bøgerne. Hun er gift med Arthur Weasley og mor til Bill, Charlie, Percy, tvillingerne Fred, George, Ron and Ginny, men betragter også Harry som en søn. Fru Weasley blev født ind i fuldblodsfamilien Prewett, dvs. at hun inden sit ægteskab med Arthur Weasley hed Molly Prewett. Molly havde to brødre, Gideon Prewett og Fabian Prewett, der begge døde i kampen mod Voldemort (kan læses på [www.jkrowling.com]). Sener bliver hun svigermor til både Harry og Hermione Granger.
Fru Weasley er en lille buttet dame med flammende rødt hår. Med sit elskværdige ansigt og væremåde udstråler hun varme og kærlighed, men har et vildt temperament når hun bliver tirret, og så er hun bestemt ikke til at spøge med. Ligesom sin mand har hun stor respekt for Dumbledore og er medlem af Fønixordenen. Fru Weasley bor sammen med sin familie i Vindelhuset. Molly er afsindig dygtig til at lave mad, og mestrer også rengøring – hun er en rigtig husmor. Da Hr. Weasley er eneforsorger er økonomien stram, men fru Weasley forsår at vende hver en øre. Til gengæld finder ma næppe en familie med større kærlighed.
Hendes værste frygt, som kommer til udtryk i form af hendes boggart, er at en af de personer hun elsker skal dø. Dette er forståeligt da hun mistede sine brødre, da de blev dræbt i kampen mod Voldemort.
Da Molly gik på Hogwarts var hun en del af Gryffindor-kollegiet. Det var tilbage på den tid at hun begyndte at date Arthur.
Stub Denne biografi om en fiktiv person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |