Modalitet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Modalitet er et sprogligt begreb, og handler om, hvordan afsender 'mærker' sin meddelelse. Der findes to former for modalitet: Epistemisk modalitet (der handler om viden) og deontisk modalitet (der handler om pligt og tilladelse). Det kan eksemplificers i:
- Du må ikke gå!
hvor der er tale om deontisk modalitet, da må udtrykker, at det ikke er tilladt at gå. I:
- Han må være hjemme nu
er der tale om epistemisk modalitet, da må udtrykker talerens vurdering af, at situationen Han er hjemme er sandsynlig. Det er altså ud fra konteksten, man skal finde ud af, hvilken type modalitet der er tale om.
Epistemisk og deontisk modalitet kan hver især deles op i mulighed og nødvendighed. Under deontisk modalitet hører tilladelse og obligation (tvang), som henholdsvis repræsenterer deontisk mulighed og nødvendighed. Under epistemisk modalitet hører mulighed og sandsynlighed, som henholdsvis repræsenterer epistemisk mulighed og nødvendighed.
