Mineralriget

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Mineralriget (regnum minerale) består af det uorganiske, knyttet til sten og jord. Begrebet svarer til to andre: dyreriget og planteriget. I ældre tid inddeltes verden i mineralsk, animalsk, vegetabilsk og æterisk.

Mineralia:

• Mineraler - naturligt forekommende kemiske forbindelser, der er faste ved 25°C..
  • Grundstoffer - mineraler, bestående af ét grundstof.
    • Metaller - f.eks. guld.
    • Metalloider - f.eks. antimon.
    • Ikke-metaller - f.eks. diamant.
  • Sulfater - SO₄ m.fl. indgår i mineralet.
    • Sulfater - f.eks. gips.
    • Chromater - f.eks. crocoit.
    • Molybdater - f.eks. wulfenit.
    • Wolframater - f.eks. scheelit.
  • Sulfider - svovlforbindelser m.fl., ikke dækket af ovenstående.
    • Sulfider - f,eks. idiotguld.
    • Tellurider - f.eks. sylvanit.
    • Arsenider - f.eks. skutterudit.
  • Karbonater - CO₃ m.fl. indgår i mineralet.
    • Karbonater - f.eks. kalcit.
    • Nitrater.
    • Borater - f.eks. borax.
  • Fosfater - PO₄ m.fl. indgår i mineralet.
    • Fosfater - f.eks. apatit.
    • Arsenater - f.eks. annabergit.
    • Vanadater - f.eks. olivenit.
  • Halider - halogenider, udfældet i vand.
    • Klorider - f.eks. køkkensalt.
    • Flouorider - f.eks. flusspat.
  • Silikater - SiO₂ indgår i mineralet, 80% af jordskorpen.
    • Nesosilikater - f.eks. olivin.
    • Sorosilikater - f.eks. epidot.
    • Cyclosilikater - f.eks. beryl.
    • Inosilikater - f.eks. amfibol.
    • Phyllosilikater - f.eks. glimmer.
    • Tectosilikater - f.eks. kvarts.
  • Oxider og hydroxider - restgruppe.
    • Oxider - f.eks. hæmatit.
    • Hydroxider - f.eks. goethit.
• Bjergarter - fysisk samling af mineraler.
  • Magmatiske - dannet ved størkning af magma/lava.
    • Sure - f.eks. granit.
    • Intermediære - f.eks. andesit.
    • Basiske - f.eks. basalt.
    • Ultrabasiske - peridotit.
  • Metamorfe - bjergarter omdannet ved højt tryk og eller temperatur, uden opsmeltning.
    • Regional metamorfe - stort, ikke-retningsbestemt tryk, f.eks. gnejs.
    • Dynamisk metamorfe - stort, retningsbestemt tryk, f.eks. skifer.
    • Kontaktmetamorfe - lokal opvarmning, mindre tryk, f.eks. hornfels.
    • Hydrotermalt metamorfe - metasomatose - fluider tilfører og fjerner stoffer.
  • Sedimentære - bjergarter dannet ved sammenkitning ved relativ lav temperatur/tryk.
    • Klastiske - f.eks. sandsten.
    • Kemiske - f.eks. stensalt.
    • Biogene - f.eks. stenkul.
  • Meteoritter
    • Stenmeteoritter.
      • Kulchondritter.
    • Jernmeteoritter.

Stub Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.