Miloš Forman
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Miloš Forman (født Jan Tomáš Forman 18. februar 1932) er en tjekkiskfødt, amerikansk filminstruktør, manuskriptforfatter og skuespiller, der især er kendt for film som Gøgereden og Amadeus.
I sin ungdom i Prag studerede Forman manuskriptskrivning, og fra starten af 1960'erne instruerede han en række film i sit hjemland. Blandt disse vakte især Blondinens kærlighed fra 1965 og Brandmænd i fyr og flamme fra 1967 international opmærksomhed. Forman var i Paris for at forhandle om sin første amerikanske film, da foråret i Prag blev slået ned af Warszawapagten. Han valgte derfor at undlade at rejse hjem og slog sig i stedet ned i New York City, og han kom med visse besværligheder i gang med at lave film i landet.
I 1975 fik han sit helt store gennembrud med filmatiseringen af Ken Keseys roman, Gøgereden, der blandt andet indbragte Forman en Oscar for bedste instruktør. Han fik i 1977 amerikansk statsborgerskab, og ud over at lave en række film, blev han også professor i filmvidenskab ved Columbia University.
[redigér] Filmografi
Miloš Forman har blandt andet instrueret følgende film:
- Blondinens kærlighed (1965)
- Brandmænd i fyr og flamme (1967)
- Taking Off (1971)
- Gøgereden (1975)
- Hair (1979)
- Ragtime (1981)
- Amadeus (1984)
- Valmont (1989)
- Folket mod Larry Flynt (1996)
- Man on the Moon (1999)
- Goya's Ghost (2006)
[redigér] Eksterne henvisninger
Priser | ||
---|---|---|
Efterfulgte: Francis Ford Coppola for The Godfather: Part II |
Oscar for bedste instruktør 1975 for Gøgereden |
Efterfulgtes af: John G. Avildsen for Rocky |
Efterfulgte: James L. Brooks for Tid til kærtegn |
Oscar for bedste instruktør 1984 for Amadeus |
Efterfulgtes af: Sydney Pollack for Mit Afrika |
Stub Denne biografi om en filminstruktør er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |