Meteor

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

For alternative betydninger, se Meteor (flertydig). (artikler, som begynder med Meteor)

En meteor (også kaldet stjerneskud eller aerolit) kan ses, når en meteoroid "brænder" og nedbremses i Jordens atmosfære. Under normale forhold er der ca 5 - 10 stjerneskud i timen. Sådanne meteorer har ofte været et skrækfænomen, folk har været bange for at disse skulle lægge vores planet øde. Indtil videre er det ikke lykkedes dem. Dog er en fremherskende teori at et sådan objekt for ca. 65 mio. år siden ramte jorden og førte til udryddelsen af dinosaurerne. Disse meteorer bliver muligvis jordens ende, hvis ikke mennesket eller solen bliver årsagen.

Hvis noget af meteoren når jordens overflade, kaldes denne rest for en meteorit (eller meteorsten). Meteoritter kan give information om Solsystemets sammensætning.

Et særligt lysstærkt stjerneskud kaldes en ildkugle (eng. bolide).

Wikimedia Commons har medier relateret til: Meteor

Indholdsfortegnelse 1 Observation 1.1 Meteorens fart og herkomst 1.2 Stjerneskudssværme 2 Meteorsten og meteorkratere 3 Eksterne henvisninger med dansk indhold 4 Ekserne henvisninger

[redigér] Observation

Hvis lyssporet fra en meteor bliver fotograferet fra to forskellige, veldefinerede positioner, kan man ud fra målinger på billederne regne sig frem til dens "rute" igennem luftrummet. Man benytter til tider et særligt fotografiapparat til dette, hvor en speciel lukkeranordning åbner og lukker for billedet med en veldefineret frekvens: På billedet inddeler denne lukkeranordning lyssporet i en slags stiplet linje, hvor hvert lille "stykke" svarer til et bestemt tidsinterval. På den måde kan man finde frem til den fart meteoret ankom med.

[redigér] Meteorens fart og herkomst

Den fart man måler for en meteor eller stjerneskud, siger noget om hvor meteoroiden der skabte det, kommer fra: Hvis meteoroiden kommer fra en lukket omløbsbane omkring Solen, er der en øvre grænse, kaldet undvigelseshastigheden, for hvilken fart meteoroiden kan have når den kommer i nærheden af Jorden - denne grænse ligger ved godt 150.000 kilometer i timen (målt i forhold til Solen).

Hvis meteoroiden kommer fra et sted udenfor vores solsystem, har den fået fart på under sit "fald" ind mod Solen og dens "nabolag", hvor Jorden befinder sig: Sådanne meteorer kendetegnes ved at de ankommer med en fart over undvigelseshastigheden.

[redigér] Stjerneskudssværme

Meteorer kan også stamme fra de sten og støvpartikler der smelter fra kometer og danner kometens hale. Når jorden i sin bane rundt om solen passerer gennem sådan en gammel komethale kommer der særligt mange stjerneskud. Det kalder man en stjerneskudssværm. Under en stjerneskudssværm forøges antallet af stjerneskud pr. time med 30-70 ekstra stjerneskud i timen.

Eksempler på meteorsværmene er:

• Kvadrantiderne (3.-4. januar)
• Perseiderne (12. august)
• Orioniderne (21.-22. oktober)
• Leoniderne (16.-20. november)
• Geminiderne (13.-14. december).

[redigér] Meteorsten og meteorkratere

De meteorsten der ikke brænder op i atmosfæren kan give mange oplysninger om resten af universet, men de kan også lave nogle enorme kratere der hvor de rammer jorden.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Meteoriter

[redigér] Eksterne henvisninger med dansk indhold

• Har du set en ildkugle, opfordes du at melde det her. Dine oplysninger vil blive sendt til Dansk Ildkuglecentral, der drives i samarbejde mellem Dansk Astronomisk Selskab, Geologisk Museum og Tycho Brahe Planetarium: Online Ildkuglerapporteringformular.
• Oversigt over årlige stjerneskudssværme.
• Meteorer, meteoritter og nedslag
• Dansk Astronomisk Selskab og Geologisk Museum, Online Ildkuglerapporteringformular: Har du set en ildkugle?

[redigér] Ekserne henvisninger

• dmoz: Meteors