Melatonin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Melatonin er et hormon, som antages at have en regulerende effekt på døgnrytme hos dyr og planter. Melatonin er dog ikke den eneste fysiologisk komponent der påvirker døgnrytmen. Melatoninproduktion fremmes i mørke og hæmmes ved dagslys. Det har givet anledning til at dette hormon omtales som "mørkets hormon".

Melatonin dannes i koglekirtlen i hjernen.

[redigér] Melatonin som lægemiddel

Der har været teorier om at melatonin kan spille en rolle ved kræft, imidlertid er søvnforstyrrelser som symptom ved depression blevet behandlet med melatonin i tablet form. Der er teorier om at stoffet relaterer til immunsystemet, og der i visse studier vist længere levetid hos mus, som får ekstra melatonin.^[1]

Stoffet har været anvendt for at afhjælpe jetlag, søvnforstyrrelser, det antages at styrke immunsystemet hvis det indtages med calcium. Alt i alt kan man sige, at der forskes en del i dette hormon og at der fortsat er mange uafklarede ting omkring det. Stoffet påvirker søvn og drømme og påvirkes samtidig af søvnmønstre.

[redigér] Melatonin som antioxidant

Melatonin er en antioxidant dvs et stof som kan passere cellemembraner og den såkaldte blod-hjerne barriere. Det menes at have gavnlig virkning for organismen.

[redigér] Kilde