Matthias Frederik Georg Bøgh
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Matthias Frederik Georg Bøgh (1762 i Kerteminde - 1831 i Herfølge) var en dansk præst og forfatter . Søn af provst i Kerteminde Nicol Seidelin Bøgh (1717-1778) og Mette Cathrine Birch (1741-1796). Hans kaldenavn var Frederik.
Han blev gift i 1800 med Victorine Juliane Fog (1781-1861), som i sin lange enkestand boede i Det Harboeske Enkefruekloster i København. De var forældre til bl.a. provst Nicolaj Seidelin Bøgh (1805-1880), som blev far til forfatterne Frederik Bøgh (1836-1882) og Nicolaj Bøgh (1843-1905) og til kunstgartneren Georg Julius Bøgh (1821-1904).
Bøgh underviste som ung den senere biskop over Sjællands Stift Peter Erasmus Müller og forberedte ham til universitetet. Han bevarede en nær forbindelse med Müller, som bl.a. dedikerede sin bog Den chistne Kirkes almindelige Symboler (1817) til Bøgh.
Han blev cand.theol. 1792 og var derefter lærer ved Landkadetakademiet. Han blev sognepræst i Præstø og Skibinge 1797, og i Herfølge og Sædder 1810. 1807 blev han amtsprovst Præstø Amt, et embede han tog sin afsked fra i 1828.
M.F.G. Bøgh interesserede sig meget for retskrivningsspørgsmål og var forfatter til bl.a. Udtog af den danske Sproglære til Brug ved Underviisning (1800), Almindelig dansk orthographisk Undersøgelse (1807) og Dansk Retskrivningslære, (1822).
