Malaria

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Malarias udbredelse. Områder markeret med hvidt er frie for malaria, de gule har få tilfælde af malaria, mens de røde farver indikerer mange forekomster af malaria.

Malaria er en tropesygdom, som skyldes malariaparasitten, Plasmodium, som er en encellet organisme, der kan leve som parasit i mennesker og i en bestemt slægt af Stikmyg ved navn Anopheles.

Man regner med, at der opstår mellem 300 og 500 millioner nye malariatilfælde hvert år med 1,5-2,7 millioner dødsfald på verdensplan. Malaria er udbredt i tropiske og subtropiske områder. Der importeres 150-200 tilfælde af malaria til Danmark om året. Der har tidligere eksisteret malaria i Danmark, men sygdommen blev udryddet i slutningen af 1800-tallet.

Navnet malaria betyder 'dårlig luft' og hentyder til de fugtige områder, hvor malariamyggen findes.

[redigér] Smitteformen

Smitteformen er såkaldt vektorbåren smitte. Ved vektorbåren smitte kan smittekilden (her plasmodium parasitten) ikke smitte direkte fra dyr (menneske) til dyr (menneske) men må have en vektor, en bærer (her myggen), til at viderebringe smitten.

[redigér] Malariaparasitten

Der findes fire typer malariaparasitter der rammer mennesker: Plasmodium falciparum, Plasmodium vivax, Plasmodium ovale og Plasmodium malariae. Den første forårsager ondartet malaria, medens de tre andre såkaldte VMO-former forårsager godartet malaria.

Plasmodium reichenowi er en parasit der inficerer chimpanser, men ikke mennesker. Modsat forårsager Plasmodium falciparum kun en lille infektion i chimpanser^[1]. Den nærmeste slægtning til P. vivax er Plasmodium simium, en parasit der findes hos visse aber (Alouatta fusca og Brachyteles arachnoides)^[2]. En malariaparasit kan også inficere gråspurve.^[3]

[redigér] Klassifikation

Der er en række ICD koder for malaria: B50 (Plasmodium falciparum malaria), B51 (Plasmodium vivax malaria), B52 (Plasmodium malariae malaria), B53 og B54 (andre former for malaria).

[redigér] Symptomer

Et typisk angreb af malaria har tre stadier med følgende symptomer:

1. Til at begynde med, kulderystelser – og ofte hovedpine og afkræftethed. Patienten ryster i 15-60 minutter.
2. Kulderystelserne efterfølges af feber, ofte 40 °C eller mere. Patienten er afkræftet. Delirium forekommer. Dette stadium kan vare fra adskillige timer til nogle dage.
3. Omsider begynder patienten at svede, og feberen ophører.

En ubehandlet malariapatient vil ofte opleve feber i en cyklus på 2–3 dage (afhængigt af typen af malaria), men i begyndelsen kan der være feber dagligt, og febermønsteret kan i det hele taget være uregelmæssigt eller atypisk.

Kronisk malaria kan forårsage anæmi eller forstørret milt.

For gravide er malaria specielt farlig da parasitten kan angribe moderkagen.^[4]

[redigér] Behandling og forebyggelse

Malaria kan kontroleres på følgende måder:

• Udryddelse af myggen ved hjælp af pesticider. DDT har været brugt i denne forbindelse.

• Undgåelse af myggestik ved hjælp af myggenet og myggemidler (myggeafvisende midler). Et af de effektive myggeafvisende midler hedder DEET. Andre er Autan og Mosiguard. Visse myggenet fås prepareret med myggeafvisende midler.

• Medicinering ("kemoterapeutika")

Der eksisterer en række former for malaria-medicin af vekslende effektivitet:

• "Malarone^tm" er et af de mest effektive midler. Det indeholder to virksomme stoffer (atovaquan og proguanil) der supplerer hinanden. Det fremstilles af GlaxoSmithKline og er ret dyrt (hvilket vist skyldes at firmaet har patent på det).

• meflokin er et effektivt middel, som kan have alvorlige bivirkninger i form af personlighedsændringer såsom aggressivitet og depression. Det markedsføres under navnet Lariam af medicinalfirmaet Roche.

• Klorokin (eller chloroquin). Sælges af Alpharma som Malarex.

• Doxycyklin markedsføres som Vibradox og Vibramycin

• Paludrin

• Fansidar (Pyrimethamin kombineret med sulfadoxin)

• Artesunat

• Kinin (quinin)

Plasmodium falciparum er blevet mere og mere resistent over for en række malaria-midler. Således forekommer klorokin- og meflokinresistens. Forfalskede eller dårlige antimalaria-midler er udbredte i visse lande og er medvirkende til den stigende malaria-resistens. For eksempel har undersøgelser i Cambodia siden 2003 af forretninger, der sælger medicinen, afsløret, at i cirka 80 % af tilfældene var anti-malaria midlet ikke registreret hos de lokale myndigheder^[5]. Lignende undersøgelser i andre dele af Sydøstasien har også vist, at en betydelig del af præparaterne enten slet ikke indeholder det stof, som indpakningen angiver, eller indeholder for lidt i forhold til det, man skulle forvente^[6].

Copenhagen Consensus satte i 2004 kontrollen og bekæmpelsen af malaria som fjerde prioritet ud af 10 store globale udfordringer^[7].

Vacciner mod forskellige malariatyper er under test.^[8]

[redigér] Malaria i behandling

På trods af, at malaria er en alvorlig sygdom, har den ikke desto mindre været brugt i behandlingen! Patienter blev påført malaria og udviklede høj feber der kunne have en effekt på visse andre sygdomme. Den østrigske læge Julius Wagner-Jauregg fik i 1927 Nobelprisen i fysiologi og medicin for opdagelsen af denne effekt mod syfilis^[9], og behandling er blevet foretaget på titusinder af mennesker fra 1920'erne til 1950'erne^[10]. Også i Danmark har man beskæftiget sig med denne behandlingsmetode: Psykiateren Margrete Augusta Lomholt fik i 1944 en doktorgrad for en afhandling med titlen Clinic and Prognosis of Malaria-treated Paralysis^[11].

[redigér] Malaria i Danmark

Som ovenfor nævnt har malaria, koldfeber eller den lollandske feber været en udbredt og alvorlig sygdom i visse dele af Danmark. I hvert fald i første halvdel af 1800-tallet og på Lolland og Falster. I 1913, da sygdommen var så godt som udryddet, skrev en af deltagerne i kampen, læge Carl Adam Hansen, en artikel, der indgående behandlede fænomenet og forsøgte at forklare årsagerne til den geografiske forekomst og til sygdommens udryddelse^[12]. Få år senere, i Lolland-Falsters historiske Samfunds Aarbog 1927, gør den danske ferskvandsbiolog, Carl Wesenberg-Lund sig til talsmand for denne (i korthed refererede) forklaring på malariaens forsvinden fra Nordeuropa: Malariamyggene suger nu først og fremmest blod fra husdyr, og derfor er smittekæden brudt. Plasmodierne kan kun udvikles i mennesker.

[redigér] Berømte personer med malaria

Alexander den Store døde (muligvis) af malaria i 323 f.Kr. da han er ved at planlægge et felttog^[13]. Han blev knap 33 år. Wilson Kipketer fik malaria mens han var på toppen af sin karriere.^[14] Det holdt ham væk fra konkurrence i omkring et halvt år.^[15] Den amerikanske forfatter Jared Diamond har også haft malaria og beretter at hans pølseforgiftning var mere smertefuld^[16].

[redigér] Kilder/henvisninger

[redigér] Generelle

• Lægemiddelstyrelsen, vejledning om malariaforebyggelse.
• Ib Bygbjerg, Christel Nellemann, Malaria, Netdoktor.dk.
• Udlandsvaccinationen, Sygdomme - Malaria.
• Rejsedoktor.dk, Malaria - forebyggelse.