Magnus Stenbock
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Magnus Stenbock (1665-1717) var en svensk greve, officer og embedsmand.
Magnus Stenbock blev født i Stockholm den 12. maj 1665 som søn af Gustaf Otto Stenbock og Christina Catharina De la Gardie. Han blev gift med Eva Magdalena Oxenstierna og fikk tre børn. Han døde i dansk krigsfangenskab den 23. februar 1717.
Han blev utnævnt til generalguvernør i Skåne i 1707. Under hans ledelse forbedredes forholdene i provinsen og korruptionen i forvaltningen blev bekjæmpet. [1]
I november 1709 steg en dansk hær i land udenfor Helsingborg i et sidste forsøg at generobre de tabte provinser på den skandinaviske halvø.
Magnus Stenbock kunde lede den svenske hær till sejer i Slaget ved Helsingborg den 28. februar 1710. Dette blev afgørende for krigens udfald, og slaget blev det sidste mellem danskere og svenskere om Skåne.
Som tak for sejren ved Helsingborg blev han af det svenske rigsråd udnævnt til feltmarskal, en udnævnelse som dog Karl XII nægtede at godkende. I stedet lod kongen ham tage plads i rigsrådet.
I 1712 besejrede han en dansk-saksisk hær i Slaget ved Gadebusch i Tyskland og blev i 1713 slutlig udnævnt til feltmarskal.
I 1713 blev han indesluttet sammen med det svenske ekspeditionskorps i Tønning i Sønderjylland og måtte kapitulere den 5. maj. Stenbock blev taget til fange og i 1714 sat i fængsel på Kastellet i København.
Stenbock hade også kunstneriske talenter. Selvportræt og digter fra fangenskabet finnes bevaret.
En rytterstatue (den eneste i Sverige over en ikke kongelig person) er rejst over Magnus Stenbock på Stortorget i Helsingborg. Statuen blev dannet i 1901 af kunstprofessor John Börjeson.
I Helsingborg er også et stort antal foreninger og firmaer, et indkøbscenter, en skole og en kirke opkaldt efter Stenbock. Et af Skånetrafikens pågatåg är også opkaldt efter ham.
[redigér] Referenser
- ↑ Ingvar Eriksson: Karolinen Magnus Stenbock. Atlantis 2007 ISBN 978-91-7353-158-0
