Lotte Bundsgaard
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Folketingsmedlem Lotte Koed Bundsgaard |
|
Privat: | |
Født: | 20. januar 1973
|
Beskæftigelse: | journaliststuderende |
Politisk: | |
År som folketingsmedlem: | 1998–2007 |
Parti: | Socialdemokraterne |
Parlamentarisk karriere: | Politisk ordfører 2005–2006 Børnepolitisk ordfører 2002–2004 Forsvarspolitisk ordfører 1999–2000 By- og boligminister og minister for ligestilling 21. december 2000–27. november 2001. |
Kreds: | Otterupkredsen
|
Lotte Koed Bundsgaard (født 20. januar 1973) er journaliststuderende, tidligere folketingsmedlem og minister, valgt for Socialdemokraterne.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Biografi
[redigér] Civilt liv
Lotte Bundsgaards folkeskoletid foregik på Bellingeskolen i perioden 1978-88. Hun blev efterfølgende student fra Sct. Knuds Gymnasium i 1991 og uddannet folkeskolelærer på Odense Seminarium i perioden 1992-96. Hun var herefter ansat som lærer på Humlehaveskolen i perioden 1996-98, inden en politisk fuldtidskarriere tog over.
Privat er hun gift med partifællen Søren Thorsager, der er ældrerådmand i Odense Kommune. Parret bor i Dyrup i det sydvestlige Odense.
[redigér] Politisk karriere
I perioden 1990–92 var Lotte Bundsgaard formand for DSU-Odense, og efterfølgende var hun næstformand for DSU's landsorganisation 1992-96.
Hun var folketingskandidat for Socialdemokraterne i Otterupkredsen fra 1995-2006, og her blev hun ved valget 11. marts 1998 valgt ind i Folketinget. I 2000 blev hun forsvarspolitisk ordfører for partiet, og hun var by- og boligminister samt minister for ligestilling i perioden 21. december 2000 - 27. november 2001.
Hun blev genvalgt ved folketingsvalget i 2001 og 2005, og var politisk ordfører fra april 2005 - 25. april 2006. Hun skiftede opstillingskreds, så hun pr. februar 2006 er opstillet i Odense 2. kreds.
Hun er desuden medstifter af den politiske kaffeklub Café au lait i 1998.
Hun meddelte 21. maj 2007, at hun ikke genopstillede ved næste folketingsvalg. I stedet helligede hun sig journaliststudiet ved Syddansk Universitet.
[redigér] Publikationer
- Udfordringen: Socialdemokratisk debat om Danmarks Europapolitik (bidrag, 1995)
- Demokrati på dansk (medforfatter sammen med bl.a. Poul Nyrup Rasmussen, 2000)
[redigér] Eksterne kilder/henvisninger
- Folketinget.dk Dato: 25. april 2006
- Lotte Bundsgaards hjemmeside hos Socialdemokraterne
Artiklen om politikeren Lotte Bundsgaard kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |